Diskussion:Skivholme Kirke

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kirker Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kirker, et forsøg på at koordinere oprettelsen af kirkerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Kalkmaleri der forestiller syndefaldet - bemærk Adam der træder på slangens hale [billedtekst]

Den sædvanlige tolkning af 1.Mos3 er at Eva skal træde på slangen, og figuren til højre for træet ser da også ud som en kvinde. -- 13. maj 2006 kl. 10:05 (CEST)

Det er muligt at mine øjne snyder mig, men det ser faktisk ud som om alle de viste personer har bryster. Til gengæld har den slangebetrædende person kortere hår end personen til venstre for træet.. --Palnatoke 13. maj 2006 kl. 10:12 (CEST)
Må jeg, uden at anmasse mig nogen autoritet på området kalkmalerier, fremsætte den formodning at billedet sammenfatter to episoder: Eva plukker af træet (til venstre), og Eva træder på slangen (til højre). -- Sebastjan 13. maj 2006 kl. 10:20 (CEST)
Det er i sandhed mystisk. Efter nogen forvirring skrev jeg til sognepræsten i kirken:
Kære Thomas Frøkjær
Jeg skriver til dig for at høre, om du kan udrede en tvist angående identifikationen af en skikkelse på et kalkmaleri i Skivholme Kirke.
I forbindelse med arbejdet på Wikipedia (http://da.wikipedia.org/) - en gratis, dansk encyklopædi på nettet - er vi et par stykker, der er kommet til at diskutere dette kalkmaleri fra Skivholme Kirke: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/e/e4/Kalkmaleri_Syndefaldet_w.jpg
Figuren til venstre for træet med slangen er tilsyneladende Eva, der plukker frugten fra kundskabens træ, men hvad med skikkelsen til venstre? I middelalderlige kalkmalerier er det ofte Maria, den anden Eva, der træder på slangen, men denne skikkelse synes også at plukke eller i hvert fald holde en frugt, hvilket næppe ville passe godt til Maria. Dertil kommer, at figuren ligeledes er vist i paradisklædning; nøgen og med figenblad, hvilket leder tanken hen på Adam i stedet, men hvorfor skulle Adam træde på slangen? Det er Eva eller hendes afkom, der gør det ifølge Gen 3:15. Og figuren synes også at have bryster, hvilket vel også taler imod, at det skulle være Adam. Dertil er det blevet foreslået, at den anden figur også skulle forestille Eva - altså at det repræsenterer to forskellige scener eller begivenheder. Men herimod taler vel, at figuren stadig står med træets frugt i hånden og dertil, at figuren til højre synes at have markant kortere hår end figuren til venstre?
Kort sagt: Vi kan ikke greje billedet, og derfor skriver jeg for at høre dig, om du kender til maleriets historie og ved, hvordan de to skikkelser på billedet skal identificeres.
Han svarede:
Kære Rasmus Underbjerg Pinnerup
Jeg har altid opfattet de to personer som Eva med det meget lange hår og Adam med det lidt kortere. Men jeg kan ikke forklare brysterne, og hvorfor Adam træder på slangens hale.
Jomfru Maria - den anden Eva - er afbilledet flere steder på hvælvingerne, ligesom også kirkens mange roser og blomsterornamentik menes at hentyde til hende. Der findes også i kirken en egetræs madonnafigur tilbage fra 1200 tallet, hvilket alt sammen vidner om at Maria har spillet en vigtig rolle i kirken. Det kunne måske pege i retning af, at de to personer på billedet er Eva og Maria.
I Nationalmuseets bog "Danmarks Kirker" står der dog ordret om billedet:
"I syndefaldsscenen snor slangen sig, med kvindekrop, om træets stamme og rækker Eva æblet. Hun bøjer sig lidt for at tage imod det og skjuler samtidig med den anden hånd sin blusel ved hjælp af en stor bladdusk. Adam, der med sin ene fod træder på slangens hale, har allerede modtaget sit æble og dækker sig på samme måde som Eva".
Jeg regner folkene bag "Danmarks Kirker" noget mere kompetente end jeg udi tydning af kalkmalerier, så jeg er tilbøjelig til at tage deres ord for gode varer, omend jeg stadig ikke forstår, hvorfor Adam træder på slangen. --Pinnerup 14. maj 2006 kl. 12:32 (CEST)

Hermed mine kommentarer som Ole (Palnatoke) har bedt om.

Jeg har nu set lidt i mine bøger, har tjekket fotos m.v. Som det så rigtig er fastslået er der tale om syndefaldet. Yderst til venstre ser vi Eva og til højre Adam. Når jeg nu, uden tvivl, skriver at personen til højre ER Adam skyldes det at jeg i en af mine bøger fandt en gengivelse af motivet Evas skabelse fra samme kirke. Her gengives Adam med halvlangt hår og med bryster ligesom i syndefaldsmotivet. Faktisk er syndefaldsmotivets persongengivelse af Adam nærmest en kopi af skabelsesmotivets gengivelse. Hvorfor Adam er gengivet så feminint i maleriet kan jeg ikke svare på uden at have set udmalingen i sin helhed.

I jeres diskussion er det blevet foreslået at motivet er en "sammenfatning" af to forskellige bibelske elementer: Syndefaldet og Eva træder på slangen. Sammenfatninger af scener er et udbredt fænomen i de danske kalkmalerier. Isefjordsværkstedet, som er mit specialområde, sammenfatter for eksempel altid Hellige trekonger for Herodes og Kongernes rejse. Men med baggrund i ovenstående, samt det forhold at det vist kun er ganske sjældent at man ser Eva træde på slangen, vil jeg afvise Sebastians tanke.Hvorfor Adam træder på slangens hale skal jeg ikke udtale mig om. Jeg kender som sagt ikke udmalingen i detaljer, men Prof. Axel Bolvig tolker det som et lille oprør fra mandens side. En tolkning som jeg nu nok vil stille spørgsmål ved.


Billede af Evas skabelse kan ses i bogen "Kalkmalerier i Østjylland", skrevet af Anette Lerche Trolle. Jeg har læst Thomas Frøkjærs kommentar i diskussionen, men mener, JVF. ovenstående at det vil være at overfortolke billedet hvis man inddrager Maria.

Med venlig hilsen Henrik Woer