Diskussion:Ukrainsk (sprog)

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

dateringer af moderne ukrainske påstande[rediger kildetekst]

Jeg føler at det er umuligt at finde ud af hvornår efter 1798 der har været noget med ukrainsk. Hvornår har man besluttet at bruge ukrainsk i ukraine??? Kinna (diskussion) 31. jan. 2023, 12:45 (CET)[svar]

Jeg kan se, at du har foretaget denne tilføjelse: "Moderne linguister kan spore ukrainsk til 1300 tallets Kijevriget. Da moderne Ukraine blev en del af det lithauiske rige, der eksisterede fra 1236 til 1795 gjorde man brug af et ukrainsk lignende sprog ved navn rutensk som officielt sprog."
Jeg finder tilføjelsen problematisk af mange årsager. For det første er tilføjelsen uden kilder. For det andet talte man ikke ukrainsk i Kijevriget. Både Rusland og Ukraine hævder "retten" til Kijevriget, men det er meningsløst at hævde, at der blev talt ukrainsk i Kijevriget. For det tredje er det forkert at tale om "det moderne Ukraine" som en del af det lithauiske rige. For det fjerde var det område, der i dag udgør Ukraine, ikke nogen enhed. For det femte er "det lithauiske rige" en noget flygtig størrelse i den periode du nævner. For det sjette forstår jeg ikke, hvad der i den sammenhæng menes med, at "man[hvem?] [gjorde] brug af .. rutensk", og for det syvende er det i bedste fald misvisende, at rutensk er et ukrainsk lignende sprog (ukrainsk er vel nærmere en videreudvikling af rutensk).
Engelsk wikipedia har en ok beskrivelse af historikken, hvori der bl.a. redegøres for de uenigheder, der er mellem lingvister om sprogets oprindelse.
Jeg hører gerne dine synspunkter på ovenstående, da jeg nok vil tillade mig at skrive det tilføjede historieafsnit radikalt om. -Pugilist (diskussion) 31. jan. 2023, 13:19 (CET)[svar]