Dissociation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Dissociation er et udtryk, der beskriver, hvor godt en syre eller en base reagerer med vand. Når fx ammoniak (NH3) reagerer med vand, er det kun omkring 1% af ammoniak-molekylerne, der optager en H+-ion. Når saltsyre (HCl) reagerer med vand, er det derimod alle saltsyre-molekylerne, der afgiver en H+-ion. Man siger, at syren er fuldt dissocieret i vandet.

Syrer og baser, der er gode til at dissociere i vand, kaldes stærke syrer og baser. Syrer og baser, der næsten ikke dissocierer i vand, kaldes svage syrer og baser.