Tæppegræs (art)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 24. sep. 2014, 20:47 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Ret paramenter i søster-links)
Dynd-Tæppegræs
Dynd-Tæppegræs (Catabrosa aquatica) Foto: Matt Lavin via Flickr
Dynd-Tæppegræs (Catabrosa aquatica)
Foto: Matt Lavin via Flickr
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Liliopsida (Enkimbladede)
Orden Poales (Græs-ordenen)
Familie Poaceae (Græs-familien)
Slægt Catabrosa (Tæppegræs)
Art C. aquatica
Videnskabeligt artsnavn
Catabrosa aquatica
P. Beauv
Hjælp til læsning af taksobokse

Dynd-Tæppegræs (Catabrosa aquatica), eller oftere bare Tæppegræs, er en græsart, som vokser på fugtig bund og ud langs bredden af damme og vandløb. Den findes spredt i alle dele af Danmark.

Kendetegn

Dynd-Tæppegræs er en flerårig, urteagtig plante med en tæppedannende, opstigende vækst. Stænglerne er hårløse og runde i tværsnit. Bladene sidder spredt, og de er linjeformede og flade med bådformet spids og hel rand. Oversiden er lyst græsgrøn, mens undersiden er en smule lysere. Blomstringen foregår i juni-juli, hvor man finder blomsterne samlet i småaks, som tilsammen danner en endestillet top. De enkelte blomster er 3-tallige og reducerede, som det er almindeligt i Græs-familien. Frugterne er små nødder ("korn").

Rodsystemet består af krybende jordstængler, som bærer både overjordiske stængler og grove trævlede rødder fra knæene. Udløbere i jordkontakt eller under vand udvikler ligeledes rødder fra knæene.

Planten når ca. 30 cm i højden, men 100 cm eller mere i bredden.

Hjemsted

Indikatorværdier
Tæppegræs (art)
L = 8 T = 5 K = 5 F = 9 R = 7 N = 8

Dynd-Tæppegræs har sin naturlige udbredelse i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Nordamerika (Grønland og Alaska) og det meste af Europa. I Danmark findes den hist og her. Arten er knyttet til lysåbne voksesteder med vedvarende fugtighed og lejlighedsvis oversvømmelse. Jordbunden skal helst være leret, neutral og næringsrig. I den næringsrige Kastbjerg Mose nær Aarhus findes en bredvegetation på næringsrig bund, hvor arten ved Kærby Mølle vokser sammen med bl.a. By-Skræppe, Kær-Dueurt, Kær-Fladstjerne, Kødfarvet Gøgeurt, Lancetbladet Ærenpris, Liden Vandarve, Læge-Baldrian og Ris-Dueurt[1]

Galleri

Dynd-Tæppegræs.
Blad.
Blomster.
Vækstform.
Biotop.

Note


Søsterprojekter med yderligere information: