Læge-Baldrian
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Læge-Baldrian (Valeriana officinalis): Blomster.
 Læge-Baldrian (Valeriana officinalis): Blade.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Læge-Baldrian (Valeriana officinalis) er en flerårig, urteagtig plante med opret vækst. Stænglen er ugrenet, svagt furet og glat. Bladene er fjersnitdelte med 11-23 afsnit, hvor det yderste afsnit har samme bredde som de øvrige (sammenlign med Hyldebladet Baldrian). De nederste blade er stilkede, mens de øverste er ustilkede. Afsnittene er ovale eller lancetformede og helrandede eller uensartet savtakkede. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede kvaste, der tilsammen danner halvskærmagtige stande. Blomsterne er regelmæssige og 5-tallige med sammenvokset kronrør og lyserøde til hvide flige. Frugterne er nødder med det omdannede bæger som fnok.
-
- Ikke-synlige træk
Rodsystemet består af en jordstængel om et stort antal trævlerødder. Planten og især jordstænglen indeholder flere, aktive stoffer: en æterisk olie, der sammen med valerensyre og isovaleriansyre fremkalder den meget gennemtrængende lugt, som er typisk for baldrian. Desuden indeholder planten valepotriat og flere alkaloider[1]
-
- Størrelse
1,75 x 0,30 m (175 x 30 cm/år)
-
- Hjemsted
| Læge-Baldrian | |||||
| L = 7 | T = 6 | K = 5 | F = 8 | R = 7 | N = 5 |
Arten er naturligt udbredt i Lilleasien, Kaukasus, Iran, Centralasien, Sibirien og Østasien samt Europa, herunder Danmark. Her forekommer den dog kun spredt i den østlige del og mangler i Vest- og Nordjylland. Planten findes på skyggede eller lysåbne steder med fugtig til våd eller oversvømmet bund. Ofte ses den på enge eller langs vandløb. I moserne på Malham Tarn, et nationalt naturreservat, som ligger 20 km nordvest for Skipton i Yorkshire Pennines, findes arten sammen med bl.a. Almindelig Angelik, Almindelig Mjødurt, Almindelig Syre, Bukkeblad, Djævelsbid, Dynd-Padderok, Eng-Kabbeleje, Kragefod, Rørgræs, Trævlekrone og Vand-Mynte[2]
- Note
- ↑ Baldrianoliens indhold varierer betydeligt i forhold til den sorten, plantens alder og høsttidspunktet: De vigtigste bestanddele for sorten 'Select' er valerenal, bornylacetat, 15-acetoxyvaleranon, valerensyre og kamfer, mens sorten 'Anthose' indeholder valerenal, bornylacetat, α-humulen, kamfer, 15-acetoxyvaleranon og valerensyre. Med større alder hos planten stiger indholdet af valerenal, valerensyre og α-humulen. Olien fra 'Select' har kraftig antibiotisk virkning overfor Aspergillus niger, Escherichia coli, Staphylococcus aureus og Saccharomyces cerevisiae, mens 'Anthose' har lav eller ingen virkning mod testbakterierne, herunder Pseudomonas aeruginosa. Se Wudeneh Letchamo, William Ward, Brooks Heard og Denise Heard: Essential Oil of Valeriana officinalis L. Cultivars and Their Antimicrobial Activity As Influenced by Harvesting Time under Commercial Organic Cultivation i Journal of Agricultural and Food Chemistry, 2004, 52 (12) side 3915–3919 (Engelsk)
- ↑ E. A. Cooper og M. C. E. Proctor: The Vegetation of Malham Tarn Moss and Fens (Engelsk)
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
