E-sport
eSport (elektronisk sport) er en betegnelse, der refererer til udøvelse af computerspil på konkurrenceplan. Aktiviteten finder sted via Internettet eller over LAN. eSport er i dansk regi, såvel som på verdensplan, inde i en eksplosiv udvikling, og der findes adskillige hjemmesider, der har til formål at bringe nyheder om eSport og som samtidigt fungerer som sociale fora for udøvere af eSport.
Flere danske eSport-organisationer arrangerer computerspilturneringer, også kendt som 'LAN-events'. Her mødes deltagerne i eksempelvis haller eller konferencecentre, hvor de dyster mod i hinanden i forskellige computerspil over et lokalt netværk. De dygtigste udøvere har mulighed for at vinde eksempelvis pengepræmier og computerhardware. I Danmark er Copenhagen Games det største e-sportsarrangement.[1]
eSporten har i de sidste par år udviklet sig meget, og turneringerne har vokset sig større, hvilket hænger tæt sammen med, at sponsorerne bliver stadig flere men også investerer stadig større beløb i diverse eSport-projekter.
I dag kan man mulighed for at spil Oddset på de forskellige Esports teams via Danske Spil [2]
Referencer
- ^ Stine Oksbjerg (31. marts 2015). "Computerspil hitter som konkurrencesport". Kultur, DR. Hentet 2. april 2015.
- ^ "E-Sport". danskespil.dk. 2015. Hentet 2015-02-18.