El Hierro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 20:33 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
El Hierro

El Hierro er en spansk ø på 278 km² og 10.960 (2010) indbyggere beliggende i det kanariske øhav i Atlanterhavet. Hovedstaden er Valverde Det 1501 meter høje bjerg Malpaso er øens højeste punkt og ligger midt på øen. El Hierro er udpeget til biosfærereservat af UNESCO.

Verdens første 100% vedvarende energisystem, baseret på en kombination af vind- og vandkraft, er under opførelse på øen. Det er et system, som vil gøre El Hierro uafhængig af tilførsel af energi udefra.

Øen er næsten selvforsynende med fødevarer og landbruget er det bærende erhverv med produktion af landbrugsprodukter som grønsager, bananer, ananas, vin, oksekød, svinekød, fjærkræ, fåre- og lammekød, mælk, ost med mere.

Øen er inddelt i 3 kommuner:

  • Valverde
  • La Frontera
  • El Pinar

Trafik

El Hierro har et veludviklet transportnet. Lufthavnen, som ligger få kilometer fra øens hovedby, Valverde, har daglige afgange til Tenerife, Gran Canaria og om sommeren også til La Palma. Der er også færgeafgange fra havnen Puerto de la Estaca til Tenerife og La Gomera.

Turisme

Placeringen langt ude i Atlanterhavet i den lune passatvind indebærer et tempereret klima året rundt uden ekstreme varmegrader eller kulde. Turistkontoret Patronato de Turismo ligger i Valverde. Øen har servicefunktioner som superrmarkeder, banker hoteller. restauranter osv. Størstedelen af øens sengepladser findes på det statsejede hotel (El Parador de Las Playas), på hoteller i hovedstaden Valverde og i omgivelserne heraf samt i området ved El Golfo. Endvidere er det muligt at leje feriehus og leje en bil. Øens gode vejnet gør det muligt at nå de fleste mål på øen indenfor en time.

Der er også mange vandrestier. El Hierros kyster er overvejende stejle, men der er også små vige og naturlige bassiner, hvor der er muligheder for badning og undervandsdykning. Tamaduste kan anbefales på grund af det naturlige lavabassin, som ligger åbent ud mod havet. Også badebugter og naturlige laguner som Charco Manso på nordsiden og Charstier på nordvestsiden kan fremhæves. I La Dehesa findes den sidste sevenbom-skov (en art enebær) på De Kanariske Øer. Skoven består af træer med mange forskellige former. På en ufremkommelig skrænt, overfor Salmor-klipperne, er der stadig nogle få eksemplarer af E. Hierros gigantfirbenet.

På det sydligste punkt på øens sydside ligger den lille havn La Restinga, som er et sted med stille vande og gode fiskemuligheder. Mod nord er egnen omkring El Golfo adskilt fra resten af øen af mere end 1.000 meter høje klippevægge. Her er man mellem de traditionelle vinmarker begyndt at dyrke tropiske ananas. I Frontera kan man smage El Hierros kvalitetsprodukter. Udover ananas kan las quesadillas (en slags ostekage) og især de fortrinlige vine og de lækre rygeoste kan fremhæves.

Eksterne henvisninger

Spaniens geografiSpire
Denne artikel om Spaniens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

27°44′N 18°3′V / 27.733°N 18.050°V / 27.733; -18.050