Geografi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Geografen, maleri af Jan Vermeer

Geografi er studiet af jordens overflade. Ordet stammer fra de græske ord geo- ("jorden") og graphein ("at skrive, tegne, eller videnskaben om-").

Geografi er meget mere end rejsebeskrivelser (etnografi) og studiet af landkort (kartografi). Ikke alene undersøger man, hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor og hvorfor det ikke er et andet sted. Dette bliver studeret både under naturlige forhold og under menneskelig påvirkning. Konsekvenserne af disse forskelle bliver også studeret.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Geografiske fagdiscipliner

Geografien lader sig underinddele i ulige hovedområder:

[redigér] Metoder

De rumlige sammenhænge er meget vigtige i geografien, og man bruger landkort som et værktøj. Geografer bruger fire beslægtede fremgangsmåder:

  • Systematisk - Grupperer geografisk viden ind i kategorier, der kan udforskes globalt.
  • Regionalt - Undersøger systematiske sammenhænge mellem kategorier for en bestemt region på planeten.
  • Beskrivende - Specificerer lokaliseringen af bestemte ting og befolkninger.
  • Analytisk - Spørger hvorfor befinder bestemte ting og befolkninger sig i et bestemt geografisk område.

[redigér] Naturgeografi

Denne gren af geografi fokuserer på de naturligt forekommende ting på jorden og gør brug af biologi til at forstå mønstre i dyre- og planteliv, matematik og fysik for at forstå jordens bevægelse i sammenhæng med andre objekter i verdensrummet. Den dækker også landkort og navigation og omfatter økologisk geografi.

[redigér] Kulturgeografi

Den menneskelige eller politisk/kulturelle gren af geografi fokuserer på de sociale sammenhænge, de ikke-fysiske aspekter af, hvordan verden hænger sammen. Det undersøges, hvordan mennesker tilpasser sig til et landområde og til andre mennesker og de ændringer, det giver i verden. Den kan inddeles i disse brede kategorier: økonomisk geografi, bebyggelsesgeografi[1], politisk geografi, social geografi, økologisk geografi[2] og militær geografi.

[redigér] Historisk geografi

Denne gren af geografi forsøger at bestemme, hvordan de fysiske og kulturelle udfoldelser opstod og/eller har udviklet sig på jorden.

[redigér] Demografi

Demografi eller befolkningslære er en geografisk hjælpedisciplin, der vedrører forståelsen af befolkningens størrelse og sammensætning, fordeling samt udviklingen heri og årsagerne hertil.

[redigér] Kartografi og geoinformatik

Verdenskort

Kartografi og geoinformatik er en geografisk hjælpedisciplin, der vedrører dels kortopmålingsteknik (geodæsi), dels kortudformningsteknikker, dels kortlægningsteknik (kartering), dels ulige teknikker til kortmæssige fremstillinger af ulige forhold fx. fordelinger, strømme og sammenhænge. Mest kendt er de geodætiske kort, der viser terrænforhold, fordelingen af agerjord, hede, eng, mose, løv- og nåleskove, veje og jernbanelinier, spredte og samlede bebyggelser og lignende, men geografien anvender også andre kortvisningsteknikker for at belyse ulige forhold, blandt andet prikkort, cirkelkort, strøm- eller flowkort, kort der for ulige fladeområder udviser fordelingsklasser (fx. befolkningstæthed fordelt på sogne eller kommuner, rudekort (kort med området opdelt i rudeenheder af samme størrelse fx. 1x1, 5x5, 10x10 km² eller lignende) m.m.

[redigér] Matematisk geografi

Matematisk geografi er en geografisk hjælpedisciplin, der finder sted i et kunstigt eller modelleret univers. Formålet er at se bort fra virkelighedens sammensatte forhold, stille og besvare spørgsmålet: forudsat visse givne betingelser hvilken fordeling af visse fænomener kan man da forvente? Et klassisk eksempel herpå er "Central-place"-modeller, der forsøger at belyse den mest fordelagtige fordeling af forretnings- og serviceydelser. De fundne fordelinger kan da efterfølgende sammenlignes med virkeligheden for at bedømme deres forklaringsevne[3].

[redigér] Byplanlægning og regional planlægning

Byplanlægning bruger den geografiske videnskab til at hjælpe med at bestemme, hvordan man skal udvikle (eller ikke udvikle) et landområde for at opnå nogle bestemte mål såsom sikkerhed, skønhed, økonomiske muligheder, bevarelse af bygninger og naturområder o.s.v. Planlægningen af by- og landområder kan ses som anvendt geografi, selv om det også trækker på viden fra for eksempel kunst og historie.

[redigér] Litteratur

  • Sven Illeris, Per Kongsted og Flemming Larsen: "Servicecentre i Midtjylland og teori for servicecentre" (i: Geografisk Tidsskrift, 65. bind, 1966, s. 27-47
  • Ruth Helkiær Jensen & Kr. Marius Jensen: "Topografisk Atlas Danmark", Atlas Over Danmark, Serie II, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1976;
  • Kr. Marius Jensen & Anette Reenberg: "Landbrugsatlas Danmark", Atlas Over Danmark, Serie II, bind 4; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1986; ISBN 87-421-0521-8
  • Christian Wichmann Matthiessen: "Danske byers vækst", Atlas Over Danmark, Serie II, bind 3; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1985 ; ISBN 87-421-0518-8
  • Axel Schou: "Landskabsformerne", Atlas over Danmark, Serie I, bind 1; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1949
  • Aage Aagesen: "Befolkningen", Atlas over Danmark, Serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1961

[redigér] Noter

  1. Matthiessen
  2. Jensen & Reenberg
  3. Illeris m.fl.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:



Personlige værktøjer
Andre sprog