Elegisk distikon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Elegisk distikon (græsk elegeion / ἐλεγεῖον 'elegi' + distikon / δίστιχον 'dobbeltvers') er et klassisk versmål, der er forbundet af skiftevis ét heksameter og ét pentameter. Det blev især brugt til forskellige former for lejlighedsdigtning, f.eks. ved symposier og på gravmonumenter.

 – ∪ ∪ – ∪ ∪ – ∪ ∪ – ∪ ∪ – ∪ ∪ – ∪
    – ∪ ∪ – ∪ ∪ – – ∪ ∪ – ∪ ∪ –
  • – = en lang stavelse (på latin og græsk) / en trykstærk stavelse (på dansk m.fl. moderne sprog)
  • ∪ = en kort stavelse (på latin og græsk) / en tryksvag stavelse (på dansk m.v.)

De to korte hhv. tryksvage stavelser kan i hvert tilfælde erstattes af én lang hhv. trykstærk stavelse.

Et nylatinsk eksempel, digtet af Peder Schumacher (siden Griffenfeld), ved nyheden om at Hannibal Sehested var død på bordel i Frankrig:

Per niveas equitans vetus et novus Hannibal Alpes

Ille oculum, hic animam perdidit inter opus.

– hvilket skanderes således:

Per nive / as equi / tans vetus / et novus / Hannibal / Alpes

Ill(e) ocu / lum, hic ani / mam / perdidit/  inter /  opus

– og kan oversættes sådan:

Hen over snehvide bjerge red Hannibal Ét. – Hvad var prisen?

– Øjet. – Og nummer To? – Livet satte han til.

(Den første Hannibal drog i romersk oldtid over Alperne og mistede et øje).

Om de obligatoriske og valgfri cæsurer (små pauser) i versene se heksameter og pentameter