Elegisk distikon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Elegisk distikon (græsk elegeion / ἐλεγεῖον 'elegi' + distikon / δίστιχον 'dobbeltvers') er et klassisk versemål, der udgøres af skiftevis ét heksameter og ét pentameter. Det blev især brugt til forskellige former for lejlighedsdigtning, f.eks. ved symposier og på gravmonumenter.

 – ∪ ∪ – ∪ ∪ – ∪ ∪ – ∪ ∪ – ∪ ∪ – ∪
    – ∪ ∪ – ∪ ∪ – – ∪ ∪ – ∪ ∪ –
  • – = en lang stavelse (på latin og græsk) / en trykstærk stavelse (på dansk m.fl. moderne sprog)
  • ∪ = en kort stavelse (på latin og græsk) / en tryksvag stavelse (på dansk m.v.)

De to korte hhv. tryksvage stavelser kan i hvert tilfælde erstattes af én lang hhv. trykstærk stavelse.

Et nylatinsk eksempel, digtet af Peder Schumacher (siden Griffenfeld), ved nyheden om at Hannibal Sehested var død på bordel i Frankrig (den første Hannibal drog i romersk oldtid over Alperne og mistede et øje):

Per niveas equitans vetus et novus Hannibal Alpes

Ille oculum, hic animam perdidit inter opus.

– hvilket skanderes således:

Per nive / as equi / tans vetus / et novus / Hannibal / Alpes

Ill(e) ocu / lum, hic ani / mam / perdidit/  inter /  opus

– og kan oversættes sådan:

Hen over snehvide bjerge red Hannibal Ét. – Hvad var prisen?

– Øjet. – Og nummer To? – Livet satte han til.


Man kan eventuelt digte videre på dansk:

At komme til Frankrig var længe Hannibals hedeste ønske;

ak, men det blev fatalt da han så endelig kom.

Om de obligatoriske og valgfri cæsurer (små pauser) i versene se heksameter og pentameter