Elisabeth Helene von Vieregg
 | Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (januar 2009) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (januar 2009) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Elisabeth Helene von Vieregg | |
|---|---|
 Elisabeth Helene von Vieregg | |
| Personlig information | |
| Født |
Elisabeth Helene von Vieregg 4. maj 1679 Tyskland |
| Død |
27. juni 1704 (25 år) Danmark |
| Gravsted | Vor Frelsers Kirke |
| Forældre | Adam Otto von Vieregg og Anna Helene von Wulfersdorff |
| Børn | Frederik Gyldenløve |
Elisabeth Helene von Vieregg (4. maj 1679 – 27. juni 1704) var en dansk-tysk grevinde og kong Frederik 4.'s hustru til venstre hånd.
Hun var datter af Adam Otto von Vieregg til Weitendorff og Wartmannshagen, meklenborgsk kammerpræsident, preussisk statsminister og gehejmeråd. Fra 1698 til 1706 var han preussisk gesandt i København. Hendes moder var Anna Helene von Wulffersdorff.
1699 var Elisabeth Helene hofdame hos prinsesse Sophie Hedevig, og allerede da havde prinsessens broder, kronprins Frederik, fået øjnene op for hende. I maj samme år fik hun en kostbar diamantring som gave fra prinsen. Senest efter hans tronbestigelse i 1699 indledte hun et forhold med ham. Efter moders død i København i februar 1701 billigede faderen hendes forbindelse med kongen. Han forsvarede den i et privat brev, der kom til offentlighedens kendskab og vakte stor forargelse.
Hun blev 6. Sept. 1703 ophøjet til grevinde og fik Antvorskov Gods som sin private ejendom. Hun blev ifølge faderen gift hemmeligt med kongen til venstre hånd. Elisabeth fødte en søn, Frederik Gyldenløve (f. 18. Juni 1704 d. 9. Marts 1705), og døde i barselseng 27. juni efter store lidelser og bittert samvittighedskvaler. Frederik IV siges at have taget sig hendes død meget nær.
Hun blev lagt på båre af overhofmesterinde Schindel og storkanslerinde Reventlow, hvis døtre efter hinanden kom til at indtage hendes plads som kongens elskerinde. Ved hendes prægtige begravelse ringede efter kongens befaling klokkerne i to timer fra tre af byens kirker. Grevinden og hendes søn blev begravet i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
Henvisninger
Kilder:
- Suhm, Nye Saml. II, 5. 87 ff.
- Bloch Suhr, Vor Frelsers Kirkes Hist. (1853) S. 17 f.
- Kbhvns Dipl. VII, 728.
- Personalhist. Tidsskr. 3. R. III, 114. Louis Bobé.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |