Gyldendal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gyldendals domicil i Klareboderne 3, København

Gyldendal (formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S) er Danmarks næstældste og suverænt største forlag. I 2012 omsatte det for 855,7 mio. kr. og beskæftigede 513 ansatte.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Forlaget blev grundlagt i 1770 af Søren Gyldendal og har siden 1787 haft hovedsæde i ejendommen Klareboderne 3 i Indre By, København. Søren Gyldendals svigersøn Jacob Deichmann overtog forlaget i 1809 og gjorde Gyldendal til det førende forlag i Danmark. I 1850 solgte Deichmann Gyldendal til boghandler Frederik V. Hegel, der for alvor satsede på moderne skønlitteratur. Hegels efterkommere ejede forlaget i tre generationer, men i begyndelsen af 1890'erne oplevede det en stagnation. Det skete især med grundlæggelsen af Det nordiske Forlag i 1895. Forlaget var en sammenlægning af Nordisk Musikforlag, P.G. Philipsens Forlag og Ernst Bojesens Forlag. Det nye forlag, med Ernst Bojesen i spidsen, rådede derved over en større samlet aktiekapital end Gyldendal, og det blev indledningen til en 7 år lang konkurrence om kontrollen med det danske bogmarked. I 1896 blev Peter Nansen ansat i ledelsen for Gyldendal, og det lykkedes ham at udmanøvrere Det nordiske forlag ved benhårde tiltag.[2]

Nansens første succes var at overtale ejeren af Gyldendal til at opkøbe C.A. Reitzels Forlag, som på daværende tidspunkt gik dårligt. Herved sikredes rettighederne til de fleste af Guldalderens forfattere, og de blev derefter lanceret i serien Gyldendals Bibliothek, der lanceredes som en skønlitterær efterligning af populærvidenskabelige DNFs tidsskrift Frem. DNF havde desuden lanceret en serie ordbøger, Nansen oprettede derfor serien Gyldendals røde Ordbøger, som hurtig udkonkurrerede DNFs mere uhåndterlige serie og i dag stadig er den mest solgte ordbogsserie på det danske marked. Gyldendals omsætning steg, og i starten af 1900-tallet havde den overhalet DNFs. Det endte med at de to forlag i 1903, under Jacob Hegel, søn af Frederik V. Hegel, fusioneredes under et nyt forlag kaldet Gyldendalske Boghandel og det Nordiske Forlag (forkortet G.B.N.F.) og omdannet til et aktieselskab. Det norske forlagshus blev grundlagt i 1906 og blev frasolgt i 1925 efter at norske interesser havde klaret at fremskaffe norsk aktiekapital til at købe norske rettigheder (især "de fire store") fra det danske forlag. Det norske forlag bærer i dag samme navn. Danske Gyldendal blev i 1947 frasolgt til ostegrosserer Knud W. Jensen, der senere grundlagde kunstmuseet Louisiana.

Udgivelser[redigér | redigér wikikode]

Blandt udgivelserne er skønlitteratur, både ny og klassisk, undervisningsmaterialer (bl.a. Gyldendals Røde Ordbøger), børne- og ungdomsbøger (ikke mindst gennem datterforlagene) samt faglitteratur. En stor del af forlagets succes kan tilskrives billigbogsserier som Gyldendals Tranebøger (lanceret 1959) og Gyldendals Paperbacks, der er udkommet siden 1982. Også på bogklubmarkedet er Gyldendal førende og driver bl.a. Gyldendals Bogklub (grundlagt 1966), Samlerens Bogklub og Bogklubben for sundhedsprofessionelle.

Gyldendal udgiver også litteratur i digitale formater, som e- og lydbøger, der blandt andet sælges gennem iOS-appen BØGER, såvel som gennem de traditionelle boghandlere. Der arbejdes løbende på en digitalisering af store dele af bagkataloget, således at større dele af den litterære arv bliver digitalt tilgængelig.

Den 27. maj 2013 lancerede Gyldendal i samarbejde med svenske Storytel en streaming-tjeneste til lydbøger, der er baseret på en abonnementsmodel, hvor brugere betaler en fast månedlig pris for adgang til lydbøger.

Gyldendal-koncernen er indehaver af samtlige danske bogklubber, der fungerer som en selvstændig virksomhed i Gyldendal-koncernenGyldendals bogklubber.

Gyldendal driver også Den Store Danske, der er en åben encyklopædi.

Ejerforhold[redigér | redigér wikikode]

I dag er forlaget noteret på Københavns Fondsbørs og ejes således af en række aktionærer; Museumsfonden af 7. december 1966 (32,4%), Chr. Augustinus Fabrikker (27,7%), LD Invest A/S (10,6%), Pensionskassen for Magistre og Psykologer (5,1%) og Lars Ole Kornum (2,5%). Museumsfonden af 7. december 1966 kontrollerer 60,79% af stemmerne. Direktør er siden 1999 Stig Andersen. Udover en række datterforlag ejer Gyldendal også distributionsvirksomheden Nordisk Bog Center, der betjener flere danske forlag.

I 2012 var egenkapitalen på 300 millioner kroner, svundet fra 450 millioner kroner i 2007. Den primære årsag til faldet i egenkapitalen tilskrives købet af Krea Media.[3]

Gyldendals datterforlag og imprints[redigér | redigér wikikode]

Direktion[redigér | redigér wikikode]

Bestyrelsesformænd[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Gyldendals Hoved- og nøgletal 2008-2012
  2. Detaljerne om Peter Nansens lederskab findes i Aleks Frøland, Peter Nansen – Et forsøg på en vurdering, Gyldendal, 1962.
  3. Carsten Andersen (7. april 2012). "Storaktionær: Gyldendal er for kulturel". Politiken. http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1590318/storaktionaer-gyldendal-er-for-kulturel/.