Erstatningsansvarsloven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erstatningsansvarsloven
Dansk lovgivning
Lang titel: Lov om erstatningsansvar
Type: Lov
Nummer: 228
År: 1984
Ressort: Justitsministeriet
Datoer
Vedtaget: 16. maj 1984
Stadfæstet: 23. maj 1984
Status: Gældende
Lovens gang gennem Folketinget
Læs loven på Retsinformation.dk

Erstatningsansvarsloven (forkortet EAL), formelt Lov om erstatningsansvar, er en dansk lov, der regulerer visse forhold omkring erstatningsansvar, særligt omkring udmålingen af erstatningskravet. Den første lov blev vedtaget i 1984.[1]

Loven bestemmer ikke hvornår man kan drage en skadevolder til ansvar ved at rejse et erstatningskrav. Reglerne i erstatningsansvarsloven forudsætter blot at de almindelige betingelser for erstatningsansvar er til stede.

Loven fastslår, at det er muligt at kræve erstatning for to kategorier af skader:

  • Personskade: Udgifter til behandling, svie og smerte, varige mén, tab af erhvervsevne samt dødsfald
  • Økonomiske skader: Tabt arbejdsfortjeneste og skader på ejendele.

Erstatningsansvarsloven fastlægger desuden hvordan kravene om erstatning skal udmåles, ligesom den indeholder nogle bestemmelser om nedsættelse eller bortfald af erstatningsansvar. Loven er ændret i 1997, hvor vilkår for umyndige og sindssyge personers erstatningsansvar er indføjet samt i 2001, hvor der blev lavet en række ændringer i loven, som forbedrer den skadedes retsstilling. I 2003 blev der givet mulighed for at tilkende godtgørelse til efterladte til ofre, der er døde som følge af grov uagtsomhed eller fortsætlige handlinger.

Af EAL § 20 fremgår det, at staten og kommunerne er selvforsikrer.[2]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ side 375 i Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0
  2. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1070

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]