Færdselsloven

Færdselsloven er den lov, der omhandler grundregler og anvisninger om færdsel i trafikken. Den indeholder bl.a. også lovene, der bestemmer, hvor hurtigt de respektive køretøjer må køre på de forskellige veje.

Grundregel

Lovens grundregel findes først i loven:

Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Stk. 2. Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af justitsministeren fastsat kendetegn eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen.

Stk. 3. Det påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen.

Færdselsloven i virkeligheden

Ude på vejene er de forskellige regler og anvisninger afspejlet i form af færdselstavler, afmærkninger på kørebane eller cykelsti, signalanlæg, eller på anden måde. [Kilde til Færdselslovens § 4]

Det er politiet, som skal sørge for, at færdselsloven bliver overholdt:

§4 stk.2 Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives af politiet eller andre, som justitsministeren har bemyndiget til at regulere færdslen, jf. § 89.

Dele af Forsvaret er også bemyndiget til trafikregulering, primært militærpolitiet og politihjemmeværnet.

Særlige regler

Elscooter

Der kræves ikke kørekort for at køre på en elscooter med maks. hastighed på op til 15 km/t. Elscootere med hastigheder over 15 km/t skal typegodkendes som knallert.

Elscootere med en hastighed på maks. 6 km/t må benytte fortovet, ved hastigheder derover skal cykelstier eller vej benyttes.

Elektriske cykler er derimod tilladt at køre 25 km/t, dog højst med en 250 watt motor og disse må ikke kunne køre uden at man træder i pedalerne.

Elscootere betragtes i færdselsloven som cykler. Dette betyder, at færdselsreglerne for cykler skal anvendes. Lys, reflekser og så videre skal være monteret. Kravene til reflekser er at der skal være monteret e-godkendt refleks på både forhjul og baghjul.

Lygteføring

Der skal anvendes lys i lygtetændingstiden (tiden mellem solnedgang og solopgang samt i diset og tåget vejr). Der skal altid bruges kørelys.

Mobiltelefon

Ifølge Færdselslovens §55a må førere af køretøjer under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner. Ifølge Færdselsstyrelsen gælder forbuddet også cyklister, mens et er uvist, om anklagemyndigheden må rejse tiltale mod cyklister, der bryder forbuddet. ligeledes er politiet, redningstjenesters og taxaers brug af landmobile tjenester undtaget.

Standsning og parkering

Standsning og parkering skal ske i overensstemmelse med Færdselsloven §§28-29. Vejmyndigheden, det vil oftest sige kommunen, kan i følge Færdselslovens paragraf 92 give parkeringsdispensation. I Københavns Kommune tildeles disse af Center for Veje.

Københavns Politi har i samarbejde med Københavns Kommune udgivet en "Vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter", der fortolker parkeringsreglerne

Færdselsloven tillader i §28, stk 3, at kommuner tillader biler at parkere en del af bilen på fortorvet, hvis det ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortorvet. En oversigt over lokale parkeringsregler i kommunerne findes hos FDM.

I §30 findes der en undtagelse til de generelle regler for standsning og parkering for køretøjer, der bruges til vejarbejde, til politi og til redningskøretøjer. Derimod skal taxaer og skraldevogne samt køretøjer, der anvendes af hjemmesygeplejersker, håndværkere og vægtere følge de almindelige regler.

Færdselloven historisk

se også "Vej & Bro Museet ved Holbæk"

Kongeloven i 1600-tallet

De første love om fartgrænser indføres i 1683 af kong Christian 5. i forbindelse med Kongeloven.^{[Kilde mangler]}

Højrekørsel indføres i 1758 og påbydes senere til hele Danmark.

Forordningen lød i 1758: ”Saa skal og alle forbemeldte Vogne alletider kiøre paa den høyere Side af Gaden, hvor henkiøres saa nær Rendestenen, som de kand komme… Alt under én Rigsdalers Straf for hver, som herimod sig forseer”.

Forordningen gjaldt forbløffende nok kun for København og kun for bryggere, vognkuske og vognmænd.

Kuske på private køretøjer kunne fortsat selv bestemme, hvilken side de ville køre i!

Vejloven 1867

Vejloven er en lov om amtsveje (Landeveje i tre baner, Chaussévejene)

1913

Den første trafiklov for automobiler vedtages.

Eksterne henvisninger

• Færdselsloven
• Kommunale P-regler