Festivalanlæg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et festivalanlæg er et mobilt musikanlæg, der specifikt er designet med henblik på at skulle medbringes på en campingplads tilknyttet en festival.

Festivalanlæg skal kunne fungere uafhængigt af en ekstern strømkilde. En minimumsdefinition af et festivalanlæg omfatter derfor en lydkilde, et batteri, en forstærker og mindst én højtaler.

De fleste danske musikfestivaler har forholdsvis restriktive regler, der i praksis udelukker medbringelse af store festivalanlæg. Således har eksempelvis Jelling Musikfestival og Skanderborg Festival forbud mod bilbatterier på campingområdet. Denne artikel vil derfor primært omhandle festivalanlæg, som de kommer til udtryk på Roskilde Festivals campingareal.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Overblik

Roskilde Festivalen samler hvert år over 100.000 mennesker på Roskilde Dyrskueplads. Hovedparten af gæsterne bor i telte på den tilknyttede campingplads, som regel i op til fire-fem dage før selve festivalpladsen åbner. Formegentlig for at fordrive denne ventetid er det en udbredt praksis at gæsterne medbringer hjemmebyggede festivalanlæg på campingpladsen. Disse anlæg varierer meget i størrelse og udformning. Nogle anlæg bærer præg af at være bygget efter de forhåndenværende søms princip mens andre, mere etablerede og ældre lejre kan have rigt udsmykkede og teknisk avancerede festivalanlæg. Som eksempler på det sidste kan nævnes Coffincamp, Karmakanonen, Kilowattgruppen, Camp Skyline samt Van-Damme-Camp, Promilleservice og Orangecamp (de tre sidste deltager dog ikke længere deltager på Roskilde festival[1]).

[redigér] Teknik og opbygning

Hjemmebyggede festivalanlæg findes i mange former, farver og størrelser. Men generelt er princippet det samme: Det skal kunne spille musik fra batterier, helst relativt længe, og så skal det være robust og til at transportere. Mange festivalanlæg er bygget i kasser og på trækvogne som på billedet.

Som nævnt består et festivalanlæg som minimum af et lydkilde, et batteri, en forstærker og mindst én højtaler. I det følgende vil disse kort gennemgås:

[redigér] Lydkilde

Ofte en mp3-afspiller eller en discman, men i princippet en hvilken som helst medieafspiller.

[redigér] Batteri

Her er ét eller flere 12-volts bil- eller forbrugsakkumulator er det mest almindelige. På Roskilde Festivalen kan man mod betaling genoplade disse i de to bycentre. Roskilde Festivalen indførte i 2009 en obligatorisk pant på 100 kr. per akkumulator, der skal betales når den indleveres til opladning. Dette var for at imødegå de bortskaffelsesproblemer, der opstår når gæster efterlader et brugt batteri ved afrejse. Dette beløb bliver tilbagebetalt, når gæsten forlader campingområdet med batteriet. I 2011 var panten dog steget til 200 kr. per akkumulator og kunne først udbetales den sidste dag.

[redigér] Forstærker

Eftersom de fleste festivalanlæg drives af 12-voltsbatterier minder selve elektronikken meget om et musikanlæg i en bil. Her benyttes typisk 12-volts autoforstærkere (klasse D) og evt. en HEAD-unit (en autoradio) til betjening. Alternativt benytter nogen festivalanlæg 'almindelige' 230-volts forsærkere, der trækker strøm fra akkumulatorer vha. en omformer dog med et vist effekttab. Dette princip udnyttede bl.a. Orangecamp, Van-Damme-Camp og Promilleservice.

[redigér] Højtaler

I lighed med et auto-anlæg bruger mange festivalanlæg autohøjtalere, der er bygget ind en større kasse, som også huser batteri og forstærker. Nogle større festivalanlæg bruger deciderede PA-højtalere.

Nogle camps udvikler selv deres højtalere, såsom Camp Positive Energy, hvor den tidligere akustik ingeniørstuderende Martin Møller, har udviklet et sæt højtalere der er 300 % mere effektive end konventionelle højtalere, for at spare på den begrænsede energi der er på en festivalplads.[2]

[redigér] Andet

Udover at fungere som musikanlæg leverer mange festivalanlæg også strøm til opladning af mobiltelefoner, lys og kølebokse mv. I de seneste år er flere lejre begyndt at udstyre deres festivalanlæg med forskellige former for grønne energikilder. Dette kan dels ses som et udtryk for Roskide Festivalens generelle fokus på at mindske CO2-udledning og global opvarmning, dels som et supplement til batterierne. Her kan nævnes:

  • Solceller
Bruges af Karmakanonen, (tidligere) Promilleservice, (tidligere) Orangecamp, Roskilde Open, Kilowattgruppen, Camp Positive Energy m.fl.
  • Solar turbine
Bruges af Camp Positive Energy[3]
  • Vindmøller
Bruges af (tidligere) Promilleservice, Camp Ufo-Aage, Camp Positive Energy m.fl.
  • Brændselsceller
Bruges af (tidligere) Van-Damme-Camp[4]
  • Cykeldynamo
Bruges af Karmakanonen m.fl.
  • Benzingeneratorer
...er forbudt på Roskilde Festival

[redigér] References

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér