Spring til indhold

Festskrift

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 16. jun. 2015, 07:59 af Nico (diskussion | bidrag) Nico (diskussion | bidrag) (- linkrest)

Et festskrift ( både på engelsk og tysk hedder det Festschrift) er en bog, der udgives som en lykønskning til oftest en akademiker på dennes runde fødselsdag (oftest halvfjerdsårsdagen). Festskriftets indhold er i reglen et antal originale afhandlinger forfattede af modtagerens kolleger og elever, gerne således at de belyser dennes indsats. Forrest i bogen er der et portræt af modtageren samt oftest en tabula gratulatoria, dvs. en liste over dem, som har subskriberet på festskriftet og ønsker at fremføre deres lykønskning. Bag i bogen finder man i reglen en bibliografi over modtagerens publicerede skrifter. Man kan bl.a. se eksempler på festskrifter opstillet på Læsesal Vest i Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant, hvis modtagerne er tilknyttet Københavns Universitet. I tilfælde af, at den lykønskede 70-årige har tilknytning til Bornholm og som Carsten Seeger hyldes med et festskrift, udstilles det på biblioteket i Rønne og hos de bornholmske boghandlere. Det udkom 5. juni 2015 og har bidrag af blandt andre Jørn Lund, Stig Fogh Andersen, Bent Jørgensen, Jacob Ludvigsen og Poul Friis.