Fjernvarme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fjernvarmeetablering i en haveforening på Amager.

Fjernvarme er et system til distribution over afstand af varme fra anlæg til varmeproduktion eller -opsamling til bygninger med centralvarmeanlæg. Langt det meste fjernvarme er baseret på distribution af opvarmet vand, men distribution af damp forekommer også.

Distributionen sker i isolerede rør af alle dimensioner. Tættest ved varmeforbrugeren er rørdiameteren lille, måske 12 mm, tæt på det varmeproducerende anlæg kan diameteren på røret være over 1 meter. I 2012 var det samlede varmetab på 18%.[1]

Typisk kommer varmen fra anlæg til produktion af både elektricitet og varme (kraftvarme) eller kedelanlæg, der anvender brændsler som affald, biomasse (træ, halm e.lign), naturgas, olie og kul, men også fissionsbaserede atomkraftværker forekommer (for eksempel Ågesta og Bilibino). Spildvarme fra industri, raffinaderier o.lign og geotermi anvendes også som energikilde til fjernvarme. Desuden har solvarmeanlæg de seneste år fundet vej ind på fjernvarmenettet, typisk til brug om sommeren hvor der kun er et mindre varmeforbrug.

62 procent af de danske husstande har fjernvarme. Det svarer til ca. 1,6 millioner husstande. Der er i alt mere end 60.000 kilometer fjernvarmenet: 30.000 km fremløb og 30.000 retur. Danmark har også en årlig eksport der udgør mere end 4 mia. kr.


Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Statistik 2012 side 11. Dansk Fjernvarme, 2013.