François-Joseph Fétis

Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket! Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen Tostarpadius (diskussion) 10. apr 2014, 17:13 (CEST)

François-Joseph Fétis (25. marts 1784 i Mons - 26. marts 1871 i Bryssel) var en fremragende belgisk musiker og musikforfatter.

Fétis var søn af en organist og lærte fra barn af at spille forskellige Instrumenter. Hans hurtige Udvikling og tidlige Kompositionsforsøg vakte Opmærksomhed, og for at fuldende sine Studier anbragtes han i Paris-Konservatoriet, hvor bl. andet Boieldieu blev hans Lærer. Straks efter at hans med stor Grundighed gennemførte Konservatorietid var til Ende, udkom hans første musikhist. Arbejde om »Den gregorianske Kirkesangs Historie«, og han optoges af Søgen efter ny Udgangspunkter for et Harmonisystem. 1813 blev F. Organist og Musiklærer i Douai, hvor han var til 1818, da han atter vendte tilbage til Faris for at lade forsk. Instrumentalværker og et Par Operaer opføre, dog uden Held. 1821 blev F. Lærer i Komposition ved Paris-Konservatoriet, 1826 grundede han det udmærkede Fagblad Revue musicale, 1827 blev han Konservatoriets Bibliotekar, og fra 1832 foranstaltede han ypperlige (strengt) hist. Koncerter og Forelæsninger. 1833 kaldtes han til sit Fædreland for at overtage Direktoratet ved Bryssels Konservatorium. I denne Stilling virkede F. Resten af sit Liv med megen Dygtighed, og Konservatoriet naaede under ham et stort Ry, navnlig Violinklassen, hvilken F. helligede en særlig Opmærksomhed. Ved Siden af Direktørstillingen beklædte den utrættelige F. Pladsen som Hofkapelmester og fortsatte derhos ivrig sin Kompositions- og Skribentvirksomhed.

Som Komponist indtager F. ingen høj Rang, hvor stor en Vægt han end selv tillagde sine Arbejder i denne Retning; dygtigt og kundskabsrigt, men uden nogen Originalitet har han formet sine omtr. alle Genrer omfattende Kompositioner efter klassiske Forbilleder. Desto større Bet. har F. som Musikforfatter, og sin Berømmelse i saa Henseende skylder han først og fremmest det store, med utrættelig Flid og stor Omhu samlede Værk Biographie universelle des musiciens et bibliographie générale de la musique (2. Opl. 1860-65), der i Forbindelse med det af Pougin forfattede »Supplement« danner en enestaaende uundværlig Haandbog,hvis Værdifuldhed rigelig opvejer de ved et saadant Værk uundgaaelige Fejl og Uensartetheder. Ved Siden deraf fremhæves F.’s andet Hovedværk, den ufuldendte Histoire générale de la musique (1869-75), samt de teoretiske Arbejder som Méthode d’harmonie et d’accompagnement (1824), Traité de la fugue et du contrepoint (1825), F.’s betydeligste teoretiske Arbejde, Traité complet de la théorie et de la pratique de l’harmonie (7. Opl. 1861), en meget oversat og stærkt udbredt Bog, de praktiske Sang- og Klaverskoler m.fl. samt de mindre Monografier Notice biographique de Nicolo Paganini og Antoine Stradivari. Som Kritiker var F. stærkt konservativ, som Teoretiker og Historiker selvstændig og meget fremragende, særlig for saa vidt angaar den polyfone Musik; han var meget selvfølende og hævdede sine Anskuelsers Enerigtighed, men en alt for livlig Fantasi og Tidens Mangel paa specialstudier har dog undertiden øjensynlig ført ham paa Afveje. - F.’s Søn Edouard Louis François (1812-1909) har ogsaa helliget sig til kritiske og hist. Studier; han var Musikmedarbejder ved L’Indépendance belge, fortsatte Faderens Revue musicale og har udg. en værdifuld belg. Musikhistorie, Les musiciens belges (2 Bd 1849).

Kilder

• Fétis, François Joseph i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918)