Salmonsens Konversationsleksikon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Halvdelen af bindene af 2. udgaven af Salmonsens Konversationsleksikon. Indbindingen på 2. udgaven er ofte uensartet, fordi det udkom under og efter 1. verdenskrig hvor der var mangel på læder.

Salmonsens Konversationsleksikon er et dansk leksikon udgivet i forskellige udgaver fra 1893 til 1949.

Første udgave[redigér | redigér wikikode]

Baggrunden for tilblivelsen af Salmonsens Konversationsleksikon var at ejeren af J.H. Schultz Bogtrykkeri, Frederik Hostrup Schultz, i slutningen af 1880'erne fattede den plan at udgive en oversat udgave af det tyske Meyers Konversationslexikon. For at finansiere foretagendet slog han sig sammen med den tidligere murermester arkitekt J.W. Frohne, som garanterede halvdelen af finansieringen. og de enedes om at deles om finansieringen. Den da 34-årige premiereløjtnant og militærhistoriker Christian Blangstrup blev ansat som redaktør, og indgik 9. maj 1891 en kontrakt om at levere et hæfte af oversættelsen på 48 sider hver 14. dag, med begyndelse marts 1892. Man havde beregnet at leksikonnet ville komme til at fylde 240 hæfter (i 16 bind), og prisen skulle være 50 øre pr. hæfte, dvs. 120 kr, og at værket skulle være færdigudgivet inden år 1900. Boghandleren og forlæggeren Isaac Salmonsen blev af Schultz hyret til at stå for salget og reklamering af værket.

Kort efter at Blangstrup og medarbejderen litteraten Stange var begyndt på arbejdet, ændrede disse planer og fik i stedet den idé at den nye leksikon skulle skrives fra bunden og at de ville hyre et hold af danske eksperter til at udarbejde opslagene. Det lykkedes dem at samle nogle af tidens førende videnskabsmænd som medarbejdere, og første hæfte blev udsendt marts 1893. Leksikonnet med navnet Salmonsens Store Illustrerede Konversationsleksikon, opkaldt efter Isaac Salmonsen, blev en stor succes, og det oprindeligt planlagte oplag på 5000 blev fordoblet. Det udkom i 18 bind (samt et supplementsbind) i perioden 1893 til 1911 med angivelsen Brødrene Salmonsens Forlag, på trods af at det i virkeligheden blev trykt og forlagt af Schultz.

Anden udgave[redigér | redigér wikikode]

Titelbladet til første bind af Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave.

Allerede i 1912 besluttede Blangstrup at begynde arbejdet på en 2. udgave af leksikonnet. Planen var at der skulle udkomme 20 bind på 60 ark (dvs 960 sider). Første bind skulle have været udgivet i 1914, men samme år skete udbruddet af 1. verdenskrig, så det blev udskudt til året efter hvor først bind udkom med titlen Salmonsens Konversationsleksikon. Udgivelsen fortsattes til 1928, og da omfattede værket 25 bind, de sidste endda på ca. 70 ark hver. I 1930 udkom desuden et supplementsbind. Christian Blangstrup var værkets redaktør på de første 21 bind, hvorimod bind 22-26 havde Johannes Brøndum-Nielsen og Palle Raunkjær som redaktører.

Mange af medarbejderne fra første udgave arbejdede også på anden udgaven, desuden var flere nye ansigter trådt til, der var i alt 760 opgivet på listen over bidragsydere. Foruden Blangstrup (som bidrog med militærhistoriske artikler), Frohn (som bidrog med artikler om porcelæn) og Salmonsen (som skrevet artiklen om "boghandel" samt flere biografier over forlæggere og bogtrykkere), kan nævnes personer som Sophus Bauditz, Camillus Nyrop, Kristian Erslev, Karl Verner, Troels-Lund, Mouritz Mackeprang, Carl S. Petersen, Harald Høffding, Vilhelm Thomsen, Holger Pedersen, Kristoffer Nyrop, Verner Dahlerup, Otto Jespersen, Valdemar Vedel, Sophus Michaëlis, Robert Neiiendam, August Krogh, Wilhelm Johannsen, Johannes Schmidt, P.O. Pedersen og mange flere.

Landegrænserne ændredes så dramatisk efter første verdenskrig, at da Salmonsen i 1918 udgav det bind, der rummede artiklen "Europa", var der kun sat plads af til et kort, som køberne senere kunne klæbe ind, når man så, hvor de nye grænser kom til at løbe. [1]

Andenudgaven blev endnu mere populær end førsteudgaven, og oplaget var på omkring 30.000 eksemplarer. Det havde 127.000 opslag, deraf var 99.000 egentlige artikler, mens de resterende var henvisninger. [2] En stor del af eksemplarerne blev solgt i Norge, hvorfor norske emner også er rigt repræsenteret.

Efterfølgende udgaver[redigér | redigér wikikode]

I 1937-40 udkom en koncentreret udgave af leksikonnet under titlen Den Lille Salmonsen redigeret af Palle Raunkjær og Axel Waldbuhm Marke. Den bestod af 12 bind, med 80.000 artikler og 10.000 henvisninger, men den gennemsnitlige artikelstørrelse var også betydelig kortere end i originaludgaven.

Efterfølgende udgaves Salmonsens Leksikon-Tidsskrift i perioden 1941 til 1956. Det var meningen at dette tidsskrift skulle fungere som en kontinuerlig opdatering til Den Lille Salmonsen, og på den måde opdatere det løbende. Men interessen for projektet svandt ind i løbet af 1950'erne.

Umiddelbart efter 2. verdenskrig var der planer om at udgive et nyt stort leksikon på Schultz Forlag, men der var ikke midler til projektet. I stedet udgav man en udgave i ét bind, Den nye Salmonsen udkom 1949. Redaktører var Paula Strelitz, Gottlieb Japsen, Mikal Rode og Erik Lund. Det indeholdt 70.000 artikler, men skrevet i meget koncenteret form i forhold til de tidligere udgivelser.

I 1960'erne var der igen planer om at udgive en ny stor udgave. Schultz Forlag måtte dog indse at det ikke havde midler til et så stort projekt, og solgte i 1967 rettighederne til Gyldendal, som ansatte en redaktion under ledelse af Jørgen Bang. Man var langt fremme med forarbejdet, det var bl.a. blevet planlagt at værket, som skulle udgives under titlen Den Store Salmonsen, skulle bestå af 24 bind, foruden særskilte kortbind og bibliografibind. Men i mellemtiden oplevede Danmark en begyndende økonomisk krise og den 23. februar 1971 måtte Gyldendal meddele at arbejdet på projektet var stillet i bero. Det fuldførte arbejde med bl.a. bibliografierne blev udgivet særskilt i 1972 under titlen Faglitteratur – Systematisk bibliografi, mens det færdige arbejde i nogle af emnerne blev anvendt i fagspecifikke opslagsværker såsom Eurolex – Leksikon om europæisk samarbejde (1972) og Psykologisk Leksikon (1974) og i det kortere men generelle Gyldendals Leksikon (2 bind, 1973).

Digitale udgaver[redigér | redigér wikikode]

Projekt Runeberg i Sverige har scannet samtlige 26 bind af 2. udgave, og en lille gruppe frivillige har læst korrektur. Korrekturlæsningen blev færdig 4. oktober 2011. Indekseringen blev allerede færdig 7. oktober 2011[3]. Tilbage står arbejdet med indsættelse af illustrationer og anden færdiggørelse.

Den nye Salmonsen fra 1949 findes scannet af LFL's Bladfond 2007.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Henning Poulsen: Hitlers krig (s. 11), Gyldendal, 1990, ISBN 87-00-32462-0
  2. Danske opslagsværker, (Danmarks Biblioteksskoles skrifter, 4), [Kapitel 1-3], ISBN 8712 16633 2, side 12
  3. Pressemeddelese fra Lars Aronsson som startede Projekt Runeberg 1992

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Andre Nicolet, Encyklopædier og Konversationslexika gennem tiderne, J.H. Schultz, 1946.
  • Axel Andersen, Danske opslagsværker, kap. 1-3, Gad, 1970-74. (Danmarks Biblioteksskoles skrifter, 4). ISBN 87-12-16633-2. Samt Supplement i 2. udgaven af Danske Opslagsværker, 10-18, 1977.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Salmonsens i Wikipedia[redigér | redigér wikikode]

Indsætte artikler i Wikipedia fra Salmonsens konversationsleksikon[redigér | redigér wikikode]

Leksikonet vil typisk indeholde et verdenssyn, som det så ud omkring 1900, hvor det blev udgivet. Artikler som bygger på Salmonsens konversationsleksikon vil derfor ofte skulle tilpasses et mere moderne verdenssyn og retskrivning. Indsæt derfor altid en lille notits som denne i bunden af artikler kopieret fra Salmonsen: {{Salmonsens}} De markerede artikler vil da automatisk også blive en del af Kategori:Salmonsens. Se denne for en liste over disse artikler.