Funktionsprogrammering

Flytteforslag Denne sides indhold er foreslået flyttet til Funktionel programmering. Se denne sides diskussionsside, sidens historik, eller Wikipedia:Flytningsforslag.

Inden for datalogien er funktionsprogrammering et programmeringsparadigme hvor man opbygger sit program af matematiske funktioner, der ikke opdaterer nogen tilstand eller variable. Man siger også at funktionsprogrammering er at programmere med funktioner uden sideeffekter. Det er i modsætning til imperativ programmering. Funktionsprogrammering har sit udspring i lambdakalkyle, der blev udviklet i 1930'erne til at analysere hvad det er muligt at beregne matematisk og til at undersøge rekursive funktioner. Programmeringssprog der bygger på funktionsprogrammering kan derfor siges at være en udvidelse af lambdakalkylen. Eksempler på programmeringssprog, der bygger på funktionsprogrammering er: SML og Lisp.