Gåse-Potentil
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Gåse-Potentil (Potentilla anserina.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Gåse-Potentil (Potentilla anserina) er en tæppedannende, lav staude med krybende vækst. Stænglerne er først røde, men bliver senere grønne. Planten danner talrige, nedliggende og rodslående udløbere med røde stængler. Bladene er uligefinnede med mørkegrøn-grågrøn, tæt håret overside og sølvhvid underside. Blomstringen sker i juni-august. Blomsterne sidder enkeltvis, og de er gule med 5 kronblade. Frugten består af en opsvulmet blomsterbund med små nødder (omtrent som hos Jordbær).
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af dybtgåede trævlerødder.
- Størrelse
0,05 x 2 m (5 x 10 cm/år), heri ikke medregnet udløberne.
- Hjemsted
Planten er vildtvoksende i Danmark, og den findes i fuld sol på fugtig bund med et højt saltindhold, dvs. på strandenge, enge og langs veje (vintersaltning). På skrænterne langs Omøs kyst findes arten sammen med bl.a. Ager-Padderok, Ager-Svinemælk, Ager-Tidsel, Almindelig Draphavre, Almindelig Knopurt, Almindelig Kvik, Almindelig Røllike, Fladstrået Rapgræs, Grå Bynke, Hundegræs, Hvid Okseøje og Korbær[1]
- Note
- ↑ Anonym: Omøs strande (bearbejdet efter E. Nørgaard: En naturhistorisk undersøgelse af Omø i Storebælt i Natur og Ungdom, 1972
Søsterprojekter med yderligere information:
|