Gallipoli (halvø)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kort over Gallipoli

Gallipoli (fra den græske by Kallipolis, den gode by) er en en halvø, ca. 80 km lang, beliggende i Tyrkiet. Halvøen ligger mellem det Ægæiske hav og Dardanellerne. Tyrkisk navn: Gelibolu.

Navnet blev berømt og berygtet i Europa, da engelske og franske tropper i 1915 blev landsat i stort tal på halvøen ved strædet for at tvinge Tyrkiet ud af Første Verdenskrig, der blev tvunget ind i den. En anden plan ved dette, var at komme ind i tyrkiet med våben, for at kolonisere det Osmanniske rige, der i forvejen var ved at falde. Sagt med et andet ord, tage brug af deres rigdomme, hvilket ikke lykkedes. Efter krigen blev sultanen tvunget til at underskrive sevres aftalen, pga. af dobbelmoralske spioner der blev indsat.

Under slagende ved gallipoli var det i høj grad australske styrker (koloniserede), der blev sat i land på halvøen. Men den tyrkiske hær under ledelse af Cevat pasa modstod angrebet, og tvang angriberne til tilbagetrækning efter mere end et års hårde kampe. Briterne havede dog forventet i starten, at komme ind i Istanbul på 2 uger, hvis vejret ville blive godt. Dette var det svar som Winston Churcill fik via en telegrtaf.

Slaget er kendt som et af de mest forfejlede invasionsforsøg, pga. svært forfejlet militær strategi og taktik fra britisk side. I alt mistede 140.000 allierede soldater livet under Gallipolikampagnen. Nederlaget tvang Winston Churchill til at trække sig tilbage som forsvarsminister i England. Og nogen generaler blev henrettet i England, pga. fejl der ikke var forudsaget af dem, under angrbende.

Tyrkisk geografi Stub
Denne artikel om Tyrkiets geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 40° 21′ N, 26° 28′ Ø