Gareth Barry

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. okt. 2014, 17:20 af Savfisk (diskussion | bidrag) Savfisk (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Fodbold-fan, fjerner ændringer fra 87.59.105.76 (diskussion | bidrag))
Gareth Barry
Personlig information
Fulde navn Gareth Robert Barry
Født 23. februar 1981 (43 år)
Hastings, England
Højde 183 cm
Position Midtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Kontraktløs
Ungdom
År Hold
–1995-1997
1997-1998
Brighton & Hove Albion
Aston Villa
Seniorkarriere*
År Hold Kampe
–1998-2009
2009-2014
2013-2014
Aston Villa
Manchester City
Everton (leje)
365 0(41)
132 00(6)
032 00(3)
Landshold
År Hold Kampe
–2000-2012 England 053 00(3)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 22. marts 2014.

† Kampe (mål).

Gareth Robert Barry (født 23. februar 1981 i Hastings, England) er en engelsk fodboldspiller, der spiller som midtbanespiller.

Klub karriere

Aston Villa

Barry skiftede fra Brighton & Hove Albion til Aston Villa da han var lille. Sammen med Michael Standing som også er fodboldspiller, blev de to unge drenge købt for £2.5 millioner. Den 2. maj 1998 fik Barry sin debut imod Sheffield Wednesday.

Den 28. oktober 2008 blev Barry den yngste spiller nogensinde til at have spillet 300 Premier League kampe (han var 26 år og 247 dage gammel). Inden ham, var det Frank Lampard som havde titlen.

Barry udviklede sig som en utrolig vigtig spiller i klubben, men i 2009 valgte klubben at acceptere et bud på Barry fra Manchester City, eftersom han havde spillet 365 kampe og scoret 41 mål for Aston Villa.

Manchester City

Den 2. juni 2009 skrev Barry under på en 5-årig kontrakt med Manchester City. Han kostede klubben £12 millioner. Barry blev kritiseret en del af Aston Villas fans, for sit skifte. Han fik sin debut i 2009 for klubben, i sæsonens første kamp som endte 2-0 til City imod Blackburn Rovers.

Den 20. september 2009 scorede Barry sit første mål, i et opgør imod Manchester United, som Barry og co. endte med at tabe 4-3.

Efter kontraktudløb, forlod Barry Manchester City i sommeren 2014.

Udlån til Everton

Den 2. september 2013 (sidste transferdag) skiftede Barry til Everton på et sæsonlangt lejeophold. Formålet ved udlejning var formentlig, at Barry ikke gad tilkæmpe sig en plads på midtbanen, da Manchester City har en meget bred midtbanespiller trup. Der blev også hentet nye midtbanespillere ind til klubben som Fernandinho og Jesus Navas.

Landshold

Barry står (pr. 24. maj 2012) noteret for 53 kampe og tre scoringer for Englands landshold, som han debuterede for den 31. maj 2000 i et opgør mod Ukraine. Han var efterfølgende en del af den engelske trup til EM i 2000 i Belgien og Holland samt til VM i 2010 i Sydafrika.

Personlige liv

Barry blev i 2007 gift med Louise. De har sammen en datter og en søn, Oscar og Freya.

Eksterne henvisninger

FodboldSpire
Denne biografi om en fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi