Glente
Glenter | |
---|---|
Rød glente (Milvus milvus). | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Accipitriformes |
Familie | Accipitridae (høgefamilien) |
Hjælp til læsning af taksobokse |
En glente er navnet på visse rovfugle af høgefamilien med lange, slanke vinger og ofte med en kløftet hale. De er typisk elegante flyvere med langsomme vingeslag og en glidende flugt. Ordet glente er beslægtet med det svenske glinta, der betyder "at glide". Glenter er ikke en taksonomisk enhed, men en del af glenterne tilknyttes ofte underfamilien Milvinae. Et eksempel på en art er rød glente. I alt kaldes omkring 20 arter, udbredt over hele verden, for glenter på dansk.
Arter
Glenter er ikke en taksonomisk enhed og er altså ikke altid nært beslægtede, men tilhører dog alle høgefamilien. Her er vist eksempler på de omkring 20 arter, hvor ordet "glente" indgår i det danske navn:
- Rød Glente (Milvus milvus)
- Sort Glente (Milvus migrans)
- Svalehaleglente (Elanoides forficatus)
- Flagermusglente (Macheiramphus alcinus)
- Dværgglente (Gampsonyx swainsonii)
- Blå Glente (Elanus caeruleus)
- Svaleglente (Chelictinia riocourii)
- Snegleglente (Rostrhamus sociabilis)
- Tandglente (Harpagus diodon)
- Falkeglente (Ictinia mississippiensis)
- Fløjteglente (Haliastur sphenurus)
- Glentevåge (Lophoictinia isura)
- Glenteørn (Hamirostra melanosternon)
Underfamilier
Glenterne er f.eks. blevet tilknyttet underfamilien Milvinae, hvis slægter er vist nedenfor. Som følge af undersøgelser af fuglenes DNA, er opfattelsen af deres slægtskab dog ændret. Derfor tilknyttes slægterne nu ofte forskellige andre underfamilier som Buteoninae, der f.eks. også omfatter musvåge.
- Slægten Harpagus (2 arter)
- Slægten Ictinia (2 arter)
- Slægten Rostrhamus (2 arter)
- Slægten Haliastur (2 arter)
- Slægten Milvus (2-3 arter)
- Slægten Lophoictinia (Lophoictinia isura)
- Slægten Hamirostra (Hamirostra melanosternon)
Kilder
Se Wiktionarys definition på ordet: |
- Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). .
- M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. ISBN 8712022764.
- John H. Boyd: Taxonomy in Flux Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. Læst 27. april 2013
- Opslaget "Kite" i Encyclopædia Britannica Læst 27. april 2013
- Ordet "glente" i Ordbog over det danske Sprog
- Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.