Fugle
|
|||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Knopsvane Cygnus olor
|
|||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||
|
|||||||||
|
|
Fugle (latin: Aves) er en klasse af tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og er forsynet med næb og fjer. De fleste fugle kan flyve og er ligesom pattedyr varmblodede.
Der findes omkring 10.000 kendte, nulevende arter, hvilket gør fuglene til den mest artsrige gruppe af de firelemmede dyr, tetrapoderne. De findes i alle typer miljø, lige fra Arktis til Antarktis. I størrelse varierer fuglene fra den 5 cm lange bikolibri til den 270 cm høje struds. Fossilfund tyder på, at fuglene udviklede sig fra dinosaurerne i juratiden for 150-200 millioner år siden, og den tidligst kendte fugl er Archaeopteryx fra slutningen af denne periode. De fleste palæontologer mener, at fuglene er de eneste efterkommere af dinosaurerne, der overlevede den globale masseuddøen for ca. 65,5 mill. år siden.
Det som adskiller fugle fra alle andre dyr, er deres fjerdragt. Karakteristisk er også for de nulevende fugle, at de har næb uden tænder, at de lægger æg med hård skal, har et højt stofskifte, et hjerte med fire kamre, en tøndeformet krop, og et let, men stærkt skelet. Hos alle fugle udvikles de forreste lemmer til vinger, og de fleste fugle kan flyve. Undtaget er f.eks. strudsefugle, pingviner og visse endemiske arter, der lever på øer. Fugle har også et unikt fordøjelses- og respirationssystem, der er stærkt tilpasset flyvning. Visse fugle, især kragefugle og papegøjer, regnes for at være blandt de mest intelligente dyr. Flere forskellige fuglearter er observeret udfærdige og benytte værktøj, og mange sociale arter er i stand til at overføre viden fra den ene generation til den anden.
Mange arter trækker kortere eller længere distancer. Et eksempel er nattergalen, der trækker til Afrika. Dette er generelt den ene af tre store, årlige energiposter hos fuglene. De to andre er yngletid og fældning af fjerene. For standfuglene er det overvintringen under krævende forhold, der energimæssigt svarer til trækket [1]. Fugle er sociale. De kommunikerer både med visuelle signaler og gennem sang. Deres sociale adfærd viser sig også ved f.eks. flokdannelse eller "mobning" af prædatorer. De fleste fuglearter er monogame, normalt blot i en enkelt ynglesæson, undertiden dog i årevis, og sjældent livslangt. Andre arter er polygame, enten med flere hunner for hver han eller omvendt. Æggene lægges sædvanligvis i en rede og ruges af forældrefuglene. De fleste fugle passer ungerne i en kortere eller længere periode efter klækningen.
Mange arter har økonomisk betydning, især gennem jagt eller landbrug. Andre arter, især visse sangfugle og papegøjer er populære kæledyr. I øvrigt anvendes fugles ekskrementer visse steder i verden som gødning (guano). Fugle spiller en fremtrædende rolle indenfor alle dele af kulturlivet, lige fra religion over poesi til populærmusik.
Siden 1600-tallet er 120-130 fuglearter uddøde som følge af menneskelig aktivitet. Og omkring hundrede andre var allerede på det tidspunkt forsvundet. I øjeblikket er ca. 1.200 arter truet af udryddelse på grund af menneskelig aktivitet, selvom der gøres forsøg på at beskytte dem.
Indholdsfortegnelse |
Overlevende dinosaurer[redigér]
Nyere forskning tyder på, at fuglene er meget nært beslægtet med den uddøde gruppe af dinosaurer, kaldet Dromaeosaurer, der var hurtigløbende øgler på to ben, med en stor, karakteristisk klo på begge fødder. Dermed er fuglene direkte efterkommere af dinosaurerne (Dinosauria). De udviklede sig herfra i jura-tiden for 150-200 mill. år siden. Den tidligst kendte fugl menes at være den 150 mill. år gamle Archaeopteryx, der blev fundet som fossil i 1861.
Danmarks fugle[redigér]
I Danmark har man truffet 467 forskellige fuglearter, heraf er ca. 200 ynglende og 100 andre ses regelmæssigt på træk gennem landet. Størrelsen varierer fra den lille fuglekonge (5 gram) til den omkring 11 kg tunge knopsvane. [2]
Knopsvanen er Danmarks nationalfugl og en stor del af verdens bestand af knopsvaner findes faktisk i Danmark. I øvrigt er der få andre fugle, der er typiske for Danmark. De fleste ynglefugle er også almindelige i det øvrige Central- og Vesteuropa og Sydskandinavien.
Danmarks nærhed til den nordlige nåleskovszone i Skandinavien betyder, at Danmark har en del ynglefugle, der ellers kun træffes nord for landet. I de jyske hedeområder betyder det f.eks. at der yngler fugle som tinksmed, trane og hjejle.
Det nordvesteuropæiske kystområde er unikt ved at huse en del fuglearter, der ellers kun findes meget nordligere. Eksempelvis er de arktiske fugle havterne, bramgås, edderfugl, stenvender og alm. ryle ynglende i Danmark. De mange lavvandede kyster gør at landet to gange årligt gæstes af mange trækkende ande- og vadefugle, der især om efteråret fouragerer her. De lavvandede kyster huser om vinteren en stor del af Europas bestande af svaner og dykænder.
Desuden betyder Danmarks beliggenhed, at tusinder af rovfugle og småfugle hvert forår og efterår passerer landet på vej til eller fra det nordlige Skandinavien. [3]
Anatomi og fysiologi[redigér]
Fuglenes anatomi og fysiologi udviser flere unikke tilpasninger, især for at muliggøre evnen til at flyve. Fugle har et let skelet og en let men kraftfuld muskulatur. Sammen med unikke hjerte-, kar-, og åndedrætssystemer, et meget højt stofskifte og en høj iltoptagelsesevne gør det fuglene i stand til at flyve. Udviklingen af et næb har ført til evolutionære tilpasninger angående fordøjelsessystemet. Alle disse anatomiske specialiseringer gør, at fugle placeres i sin egen klasse indenfor hvirveldyrene.
Blandt nulevende dyr er det nemt at adskille fugle fra de andre dyr rent anatomisk, og det er ikke flyveevnen, men fjerdragten som er deres mest typiske træk. Ingen andre dyr har fjer, hvilket modsat alle fugle har. Derimod er det ikke alle fugle som kan flyve, hvilket mange andre dyr kan. Kigger man derimod på de palæontologiske fund af fossiler, så bliver det straks sværere at adskille fugle fra fjerklædte dinosaurer. Dog har man ikke fundet nogen dinosaurer med en fod konstrueret som fuglenes, det vil sige med en bagudrettet "storetå", som gør det muligt for fuglene at gribe om et træs grene eller lignende. En anden anatomisk egenskab er fuglenes sammenvoksede halehvirvler, som danner deres enlige haleben. [4]
Fuglene er desuden ensvarme æglæggere med vinger, der kan forstås som omdannede forben. De har tre fingre, hvoraf kun finger nummer to er nogenlunde veludviklet. De har et næb uden tænder og har tøndeformede kroppe.
Nogle arter har formået at anvende kemisk forsvar mod predatorer. Visse stormfugle kan udstøde en ubehagelig olje mod en angriber,[5] og nogle arter af slægten pitohui fra Ny Guinea udsondrer et kraftfuldt neurotoxin i huden og fjerene.[6]
Fugle har to køn: han og hun. Fugles køn bestemmes af Z- og W-kønskromosomer, i stedet for X- og Y-kromosomer hos pattedyr. Hannerne bærer to Z-kromosomer (ZZ), og hunnerne bærer et W-kromosom og et Z-kromosom (WZ).[7] Hos næsten alle arter bestemmes et individs køn ved befrugtningen. Dog har et studie af kratkalkun (Alectura lathami) peget på temperaturafhængig kønsbestemmelse hos denne art, hvor højere temperaturer under rugningen medfører en højere andel hunner end hanner.[8]
Skelet[redigér]
Fugles kroppe er lette i forhold til deres størrelse og den største årsag til dette er deres lette skelet, der ofte kun udgør cirka 10 procent af kropsvægten. Blandt andet har flere af knoglerne og kraniet store luftfyldte hulheder, der har forbindelse til åndedrætssystemet. [9] Kranieknoglerne er sammenvoksede og kraniet har ingen suturer.[7] Øjenhulerne er store og adskilt af en knoglevæg. Rygraden er delt i fem dele: halsdel, brystdel, lændedel, bækkendel og haledel. Antallet af halshvirvler er meget varierende, og de er meget bevægelige i forhold til hinanden. Derimod er bevægeligheden begrænset i de øvre brysthvirvler og mangler helt i de nederste ryghvirvler.[10] Til forskel fra de aller fleste andre hvirveldyr har fugle et varierende antal halshvirvler. Det største antal (25) har svaner, mens nogle papegøjer kun har elleve.[11] De nederste ryghvirvler er sammenvoksede med bækkenet og danner synsacrum.[7] Ribbenene er forfladede og brystbenet er tilpasset, for at kunne danne fæste for flyvemusklerne, bortset fra hos de fuglegrupper, der mangler flyveevnen. Forbenene er i modsætning til mange andre tetrapoder modificerede til at være vinger.[12]
Hos duer udgør skelettet kun 4,5 procent af kropsvægten. Stabilitet skabes for eksempel ved at flere af fuglens knogler, blandt andet nogle af ryghvirvlerne samt nøgleben og hofteben, er sammenvoksede og danner noget, der kan sammenlignes med en indre rustning.
Fordøjelse[redigér]
Hos fugle, ligesom hos krybdyr, udskiller nyrerne restprodukter fra blodomløbet og udsondrer det som urinsyre, ikke urinstof eller ammoniak. Urinsyre udsondres sammen med fækalier som halvfaste ekskrementer (fugleklatter), eftersom fugle ikke har separat urinblære eller urinrør.[9][13] Visse fugle, som kolibrier, har dog mulighed for at udsondre størstedelen af de kvælstofholdige restprodukter som ammoniak.[14] Fugle udsondrer også kreatin, snarere end kreatinin hos pattedyr.[7] Disse stoffer, ligesom tarmenes udsondringer, kommer ud af fuglens kloakåbning.[15][16] Kloakåbningen er en åbning som anvendes til meget: restprodukter forlader kroppen gennem den, fugle parrer sig ved at forene deres kloakåbninger, og hunner lægger æg gennem den. Desuden gylper mange fuglearter ufordøjede føderester op, hvilket oftest drejer sig om hår, fjer, knogler eller lignende.[17] Fuglenes fordøjelse er unik, idet de både kan have en kro (udvidelse af spiserøret) for opbevaring af føden og en kråse. Kråsen indeholder slugte sten, der anvendes til at findele føden, for at kompensere for de manglende tænder.[18] De fleste fugle er stærkt tilpassede til en hurtig fordøjelse, for at understøtte flyvningen, da de derved bliver lettere.[19] Visse trækfugle formår desuden at formindske størrelsen af nogle af indvoldene før trækket.[20]
Åndedrætssystem[redigér]
Fuglene har et af de mest komplekse åndedrætssystemer af alle dyregrupper.[7] Udover lunger har fugle også et antal luftsække, der står i forbindelse med lungerne og med hulrum i knoglerne. Efter indånding går 75 procent af den friske luft forbi lungerne og strømmer ind i de bageste luftsække og knoglehulrum, der fyldes med luft. De øvrige 25 procent af luften går direkte ind i lungerne. Når fuglen ånder ud, strømmer den anvendte luft ud fra lungerne og den gemte friske luft fra luftsækkene tvinges samtidig ind i lungerne. Dermed får en fugls lunger hele tiden adgang til frisk luft, både under ind- og udånding.[21]
Fugle frembringer lyde ved anvendelse af organet syrinx, der er beliggende i den nederste del af luftrøret. Det sker ved, at membraner sættes i svingninger ved hjælp af et eller flere par muskler. [22]
Fuglenes hjerte har fire kamre og den højre aortabue giver ophav til den systemiske cirkulation (til forskel fra hos pattedyr, hvor den venstre bue er involveret).[7] Den nedre hulvene modtager blod fra ekstremiteterne via det renale portalsystem (et karsystem med forbindelse til nyrerne), der er unikt for fugle. Til forskel fra pattedyrene har de røde blodlegemer hos fuglene en cellekerne.[23]
Regulering af kropstemperatur[redigér]
Alle fugle har en kropstemperatur på 40 °C plus/minus 2 °C. Præcis som pattedyr har de en normal daglig fluktuation af kropstemperaturen på 1-2 °C. Dagaktive fugle har deres temperaturmaksimum om dagen, mens de nataktive har den om natten. Disse cykler styres altså af lysmængden.
De fleste fugle er endoterme, homoioterme og termoregulerende. Det vil sige, at de producerer deres egen varme, deres kroppe forsøger at holde en konstant temperatur og deres kroppe regulerer selv temperaturen. Derimod er mange mindre fugle heteroterme, hvor de er endoterme, homoioterme og termoregulerende om dagen, men poikiloterme og bradymetaboliske (af græsk: brady (βραδύ) = langsom), når de sover. Dette indebærer, at de i løbet af natten har en varierende temperatur og et meget lavt (langsomt) stofskifte. Andre fugle, eksempelvis pingviner, er regionalt heteroterme, hvor deres temperatur i ben og vinger er forskellig fra resten af kroppen. Blodkarrene i ben og vinger fungerer som varmevekslere, der beholder varmen i kroppen og dermed forbliver ben og vinger kolde. Fodens hudtemperatur hos en pingvin, der står på isen, kan være 0 °C.
Flyveevne[redigér]
De fleste fugle kan flyve, hvilket adskiller dem fra næsten alle andre hvirveldyr. Flyvning er den almindeligste måde at bevæge sig fra sted til sted for de fleste fuglearter, og flyvning anvendes ved yngelpleje, fødesøgning, flugt fra predatorer og, hos mange arter, for at flytte sig mellem yngleområdet og overvintringsområdet (træk). Fuglene har på forskellig vis tilpasset sig flyvning, blandt andet med et letvægtsskelet, to store flyvemuskler og modificerede forben (vinger).[7] Vingens form og størrelse afgør normalt fuglens flyvemåde. Mange fugle kombinerer aktiv flugt (med vingeslag) med mindre energiintensiv glideflugt. Omkring 60 nulevende fuglearter mangler flyveevnen, ligesom mange uddøde fugle.[24] Den manglende flyveevne opstår ofte hos fugle på isolerede øer, sandsynligvis på grund af begrænsede ressourcer og fravær af landrovdyr.[25] Selvom de mangler flyveevnen, anvender pingviner den samme muskulatur og de samme bevægelser, for at "flyve" gennem vandet som alkefugle, skråper og vandstære.[26]
De fleste fugles anatomi og fysiologi er tilpasset flyvning[27] og aerodynamikken spiller derfor en stor rolle. Løftekraften opnår fugle ved en kombination af vingens form, præcis som på et fly, og af at slå med vingerne. Fuglens vingebevægelser skaber en kraft, der løfter fuglen, men den føres også fremad. Ved lave hastigheder er det frem for alt vingens bevægelse nedad, der skaber opdrift, men jo højere hastighed fuglen har desto større opdrift skabes også af den opadgående vingebevægelse. De kraftigste muskler hos fuglene er dem, der sørger for vingebevægelserne og disse muskler er fæstet ved den store brystbenskam. Til forskel fra eksempelvis mennesker og heste forekommer der ikke nogen fysiologisk forandring i bevægelsesmekanikken, når fuglen skifter fra en langsom til en hurtig bevægelse, men den er derimod kontinuerlig og uden en brat forandring af muskelbevægelser eller vingeslagsmønster. Modsat er der forskel i bevægelsesmønstret mellem trav og galop hos heste eller mellem gang og løb hos mennesker.
Fugle som symbol[redigér]
Fugle har stor symbolværdi. F.eks. har ørnen været et yndet symbol for mange konger gennem tiden, og svanen et symbol for de nordiske lande. Mange lande har udpeget en nationalfugl. I 1984 blev knopsvanen kåret som Danmarks nationalfugl. I de øvrige nordiske lande er solsorten, vandstæren, sangsvanen, jagtfalken og strandskaden nationalfugle for henholdsvis Sverige, Norge, Finland. Island og Færøerne. [28][29][30][31][32][33]
|
_in_the_rain.jpg)
Overblik over fugleriget[redigér]
Nedenfor er vist en oversigt over de nulevende fugles inddeling i ordner. Kladogrammet er fremkommet ved sammenligning af fuglearternes arvemateriale (DNA). Den præcise inddeling er meget usikker, men det er nogenlunde sikkert, at de øverste syv ordner hører til de ældste udviklingslinjer blandt fuglene. De yngste er placeret nederst. De fleste fuglearter tilhører ordnen spurvefugle. [34]
Der er i parentes vist eksempler på arter eller fuglegrupper inden for hver orden. Tallene angiver det omtrentlige antal fuglearter, som indbefatter uddøde arter siden 1500-tallet. Inddelingen i ordner følger IOC World Bird List version 3.3 (udgivet 30. januar 2013). Her er fuglene opdelt i 40 ordner med i alt 10.625 forskellige arter, inklusiv 151 uddøde arter siden begyndelen af 1500-tallet. [35]
| Fuglenes indbyrdes slægtskab, med inddeling i 40 ordner [36][37] | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Sibley-Ahlquists taksonomi[redigér]
I 1990'erne revolutionerede en ny klassificering af fuglene baseret på DNA, kaldet Sibley-Ahlquists taksonomi, opfattelsen af fuglearternes indbyrdes slægtskab [38]. Her klassificeres arterne ud fra en kladistisk synsvinkel.
Denne taksonomi var meget anderledes end tidligere inddelinger, der tog udgangspunkt i Linnés system. F.eks. omfattede ordenen af storkefugle nu også pingviner, lommer, lappedykkere, pelikaner, mågevadefugle og rovfugle, der alle tidligere var selvstændige ordner. Der er senere udviklet mere præcise metoder til at studere fuglenes slægtskab vha. DNA, hvilket har betydet mange ændringer i forhold til klassifikationen nedenfor. F.eks. er de nævnte fuglegrupper ovenfor igen blevet selvstændige ordner.
Analysen af fuglenes DNA giver en mængde data, som behandles elektronisk ved hjælp af computere. Det er derfor blevet muligt at benytte en finere inddeling end tidligere, så man nu ofte ser fuglene inddelt i først underklasser, derefter infraklasser, parvklasser, overordner, ordner, underordner, infraordner, parvordner, overfamilier, familier, underfamilier, tribuser, undertribuser og til sidst slægter og arter. Forskellige analysemetoder giver dog stadig ofte helt forskellige resultater. [39].
Klasse: Aves
- Underklasse: Neornithes
- Infraklasse: Eoaves
- Parvklasse: Ratitae
- Orden: Struthioniformes (Strudsefugle)
- Orden: Tinamiformes (Tinamuer)
- Parvklasse: Ratitae
- Infraklasse: Neoaves
- Parvklasse: Galloanserae
- Overorden: Gallomorphae
- Orden: Craciformes
- Orden: Galliformes (Hønsefugle)
- Overorden: Anserimorphae
- Orden: Anseriformes (Andefugle)
- Overorden: Gallomorphae
- Parvklasse: Turnicae
- Orden: Turniciformes (Løbehøns)
- Parvklasse: Picae
- Orden: Piciformes (Spættefugle)
- Parvklasse: Coraciae
- Overorden: Galbulimorphae
- Orden: Galbuliformes
- Overorden: Bucerotimorphae
- Orden: Bucerotiformes
- Orden: Upupiformes
- Overorden: Coraciimorphae
- Orden: Trogoniformes (Trogoner)
- Orden: Coraciiformes (Skrigefugle)
- Overorden: Galbulimorphae
- Parvklasse: Coliae
- Orden: Coliiformes (Musefugle)
- Parvklasse: Passerae
- Overorden: Cuculimorphae
- Orden: Cuculiformes (Gøgefugle)
- Overorden: Psittacimorphae
- Orden: Psittaciformes (Papegøjer)
- Overorden: Apodimorphae
- Overorden: Strigimorphae
- Orden: Musophagiformes (Turakoer)
- Orden: Strigiformes (Ugle-ordenen)
- Overorden: Passerimorphae
- Orden: Columbiformes (Duefugle)
- Orden: Gruiformes (Tranefugle)
- Orden: Ciconiiformes (Storkefugle)
- Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
- Overorden: Cuculimorphae
- Parvklasse: Galloanserae
- Infraklasse: Eoaves
Se også[redigér]
- Fredsdue
- Fuglefjeld
- Fuglenes oprindelse
- Fugles alder
- Fugletræk
- Vinterfodring af fugle
- Liste over uddøde fugle
Noter[redigér]
- ↑ Alexander Hellquist (2007) Det hänger på fjädrarna, Roadrunner, nr.3, 2007, side 41
- ↑ DK listen på www.netfugl.dk Hentet 23. dec 2012
- ↑ Grell, Michael Borch, Fuglenes Danmark, side 12. Gads Forlag 1998. ISBN 87-12-03248-4.
- ↑ Staffan Ulfstrand, Vad nytta gör en halv vinge?, "Vår fågelvärld" (et svensk tidsskrift om fugle), nr 6, 2006
- ↑ Warham, John, "The Incidence, Function and ecological significance of petrel stomach oils", Proceedings of the New Zealand Ecological Society, 1977, s. 84–93.
- ↑ Dumbacher, J.P., "omobatrachotoxin in the genus Pitohui: chemical defense in birds?", Science, 1992, s. 799–801.
- ↑ 7,0 7,1 7,2 7,3 7,4 7,5 7,6 Gill, Frank (1995). Ornithology (Anden udg.). New York: W.H. Freeman. ISBN 0-7167-2415-4
- ↑ Göth, Anne, "Incubation temperatures and sex ratios in Australian brush-turkey (Alectura lathami) mounds", Austral Ecology, 2007, s. 278–85.
- ↑ 9,0 9,1 Ehrlich, Paul R. (1988). Adaptations for Flight. Birds of Stanford. Stanford University. Læst 2013-05-23. Baseret på The Birder's Handbook (Paul Ehrlich, David Dobkin og Darryl Wheye. 1988. Simon and Schuster, New York.)
- ↑ "The Avian Skeleton", paulnoll.com. Læst 2013-05-23.
- ↑ Halskotor - Naturhistoriska riksmuseet. Læst 23. maj 2013.
- ↑ "Skeleton of a typical bird", Fernbank Science Center's Ornithology Web. Læst 2013-05-23.
- ↑ Tsahar, Ella, "Can birds be ammonotelic? Nitrogen balance and excretion in two frugivores", Journal of Experimental Biology, 2005, s. 1025–34.
- ↑ Preest, Marion R., "Ammonia excretion by hummingbirds", Nature, 1997, s. 561–62.
- ↑ Mora, J., "The Regulation of Urea-Biosynthesis Enzymes in Vertebrates", Biochemical Journal, 1965, s. 28–35.
- ↑ Packard, Gary C., "The Influence of Ambient Temperature and Aridity on Modes of Reproduction and Excretion of Amniote Vertebrates", The American Naturalist, 1966, s. 667–82.
- ↑ Balgooyen, Thomas G., "Pellet Regurgitation by Captive Sparrow Hawks (Falco sparverius)", Condor, 1971, s. 382–85.
- ↑ Gionfriddo, James P., "Grit Use by House Sparrows: Effects of Diet and Grit Size", Condor, 1995, s. 57–67.
- ↑ Attenborough, David (1998). The Life of Birds. Princeton: Princeton University Press. ISBN 0-691-01633-X
- ↑ Battley, Phil F., "Empirical evidence for differential organ reductions during trans-oceanic bird flight", Proceedings of the Royal Society B, 2000, s. 191–5. (Erratum i Proceedings of the Royal Society B 267(1461):2567.)
- ↑ Maina, John N., "Development, structure, and function of a novel respiratory organ, the lung-air sac system of birds: to go where no other vertebrate has gone", Biological Reviews, 2006, s. 545–79.
- ↑ Suthers, Roderick A.; Sue Anne Zollinger (2004). "Producing song: the vocal apparatus". Behavioral Neurobiology of Birdsong. Annals of the New York Academy of Sciences 1016. New York: New York Academy of Sciences. Sid. 109-129. doi:. ISBN 1-57331-473-0 PMID 15313772
- ↑ Scott, Robert B., "Comparative hematology: The phylogeny of the erythrocyte", Annals of Hematology, 1966, s. 340–51.
- ↑ Roots, Clive (2006). Flightless Birds. Westport: Greenwood Press. ISBN 978-0-313-33545-7
- ↑ McNab, Brian K., "Energy Conservation and the Evolution of Flightlessness in Birds", The American Naturalist, 1994, s. 628–42.
- ↑ Kovacs, Christopher E., "Anatomy and histochemistry of flight muscles in a wing-propelled diving bird, the Atlantic Puffin, Fratercula arctica", Journal of Morphology, 2000, s. 109–25.
- ↑ Östling, Brutus; Åkesson Susanne (2009) (på svensk). Att överleva dagen: om fåglars sinnen och anpassningsförmåga. Eslöv: Brutus Östlings bokförlag Symposion. ISBN 978-91-7139-840-6. http://www.symposion.se/books/nya_09/overleva.pdf
- ↑ Inge Adriansen, Nationale symboler i det Danske Rige, 1830-2000, bind 2, side 400. Museum Tusculanums Forlag 2003 Google Books
- ↑ Sveriges nationalfugl i koltrasten-tillhor-familjen-trastfagel på www.djur.nu
- ↑ Nasjonalfugl i det Store norske leksikon på www.snl.no
- ↑ Finlands nationalfugl i Finland for birdwatchers på www.birdlife.fi
- ↑ Inge Adriansen, Nationale symboler i det Danske Rige, 1830-2000, bind 2, side 404. Museum Tusculanums Forlag 2003 Google Books
- ↑ Færøernes nationalfugl Årsberetning fra Færøernes politi 2007 på www.politi.dk
- ↑ John H. Boyd Modern Birds: The Neornithes på www.jboyd.net
- ↑ IOC World Bird List: Master List: Life List version 3.3 på www.worldbirdnames.org. Læst 8. februar 2013
- ↑ Det indbyrdes slægtskab følger diagrammet hos John H. Boyd "Tree View" i Aves - Taxonomy in Flux (TiF) på www.jboyd.net. Ordnerne følger: Gill, F & D Donsker "Family Links" i IOC World Bird Names. Version 3.3 (udgivet 30. januar 2013) på www.worldbirdnames.org. Begge kilder læst 8. februar 2013
- ↑ De danske navne følger anbefalingerne fra Danske navne på alverdens FUGLE, opdateret 5.juli 2010, udgivet af Navnegruppen for DOF - LDF - ZOO & ZM.
- ↑ Sibley, Charles; Jon Edward Ahlquist (1990). Phylogeny and classification of birds. New Haven: Yale University Press. ISBN 0-300-04085-7.
- ↑ John H. Boyd III, Florida International University Aves—A Taxonomy in Flux
Kilder[redigér]
- Rudolf Schreiber, Anthony W. Diamond, Sven G. Nilsson, Staffan Ulfstrand (1987) Skydda fåglarna, ISBN 91-7886-029-6
- Stafan Ulfstrand (2004). Jordens fågelfauna - ett Newtonskt försök till överblick, "Vår Fågelvärld", nr. 2, udgivet af Sveriges ornitologiska förening.
- Per Ericson (i interview, 2006-09-19), Fåglarnas evolutionära historia kartlagd, Tidningarnas Telegrambyrå
- University of California, Berkeley: Are Birds Really Dinosaurs? Citat: "...In fact, the evidence is overwhelmingly in favor of birds being the descendants of a maniraptoran dinosaur...Some researchers today do not agree that dinosaurs gave rise to birds, and are working to falsify this theory, but so far the evidence for the theory has swamped their efforts...."
- birding.com: Are Birds Dinosaurs? Citat: "...YES they are...NO they are not..."
- Tree of Live web project: Neornithes, Modern Birds Quote: "...Introduction...Whether modern birds are most closely related to dinosaurs or crocodylian ancestors is a point of current debate...."
- BBCNews, 6 March, 2002, 'Modern' feathers found on Chinese dino
- 13 October 2005 BBC News: Bird-like dinosaur forces rethink Citat: "...A rooster-sized dinosaur with a long, slender snout and wing-like limbs is forcing a rethink on bird evolution...The authors say the discovery of Rahonavis and Buitreraptor have long and wing-like forelimbs could imply that flight evolved twice, once in birds and once among this group of Gondwanan dromaeosaurs..."
- Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Class Aves
Eksterne henvisninger – fuglesange[redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fugles stemmer
Eksterne henvisninger[redigér]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Tree of Life web project: Neornithes, Modern Birds
- Netfugl (www.netfugl.dk)
- Birdlife Internationals database over fuglearter.
- Birdlife Internationals taksonomi.
- Avionary – Fugle i Vest- og Central-palaearktis i 46 sprog
- University of Michigan: Aves (birds)
- BBCNews, 8 August, 2002, Crows prove they are no birdbrains
- BBCNews, 16 December, 2002, Mystery of bird 'V' formation solved
- 2004-05-14, Sciencedaily: Following Earth's Magnetic Field: Chemical Reaction In Birds Provides Sense Of Direction During Migratory Flights Citat: "...Migratory birds have long been known to possess a magnetic compass that helps them find the correct direction during their migratory flights...Now, our study points to what we need to look for a molecular substrate for certain chemical reactions. That is, we can rule out magnetic materials in birds’ beaks and elsewhere..."
- 1 February, 2005, BBC News: Feathered friends no bird brains Citat: "...Birds can perform amazing tasks beyond the reach of cats and dogs, the Avian Brain Nomenclature Consortium of 29 world neuroscientists found..."
- Fugle, billeder af fugle Danmarks fugle – naturgalleri + fuglestemmer
