Fugle
|
|||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Knopsvane Cygnus olor
|
|||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||
|
|||||||||
|
|
Fugle (latin: Aves) er en klasse af tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og er forsynet med næb og fjer. De fleste fugle kan flyve og er ligesom pattedyr varmblodede.
Der findes omkring 10.000 kendte, nulevende arter, hvilket gør fuglene til den mest artsrige gruppe af de firelemmede dyr, tetrapoderne. De findes i alle typer miljø, lige fra Arktis til Antarktis. I størrelse varierer fuglene fra den 5 cm lange bikolibri til den 270 cm høje struds. Fossilfund tyder på, at fuglene udviklede sig fra dinosaurerne i juratiden for 150-200 millioner år siden, og den tidligst kendte fugl er Archaeopteryx fra slutningen af denne periode. De fleste palæontologer mener, at fuglene er de eneste efterkommere af dinosaurerne, der overlevede den globale masseuddøen for ca. 65,5 mill. år siden.
Det som adskiller fugle fra alle andre dyr, er deres fjerdragt. Karakteristisk er også for de nulevende fugle, at de har næb uden tænder, at de lægger æg med hård skal, har et højt stofskifte, et hjerte med fire kamre, en tøndeformet krop, og et let, men stærkt skelet. Hos alle fugle udvikles de forreste lemmer til vinger, og de fleste fugle kan flyve. Undtaget er f.eks. strudsefugle, pingviner og visse endemiske arter, der lever på øer. Fugle har også et unikt fordøjelses- og respirationssystem, der er stærkt tilpasset flyvning. Visse fugle, især kragefugle og papegøjer, regnes for at være blandt de mest intelligente dyr. Flere forskellige fuglearter er observeret udfærdige og benytte værktøj, og mange sociale arter er i stand til at overføre viden fra den ene generation til den anden.
Mange arter trækker kortere eller længere distancer. Et eksempel er nattergalen, der trækker til Afrika. Dette er generelt den ene af tre store, årlige energiposter hos fuglene. De to andre er yngletid og fældning af fjerene. For standfuglene er det overvintringen under krævende forhold, der energimæssigt svarer til trækket [1]. Fugle er sociale. De kommunikerer både med visuelle signaler og gennem sang. Deres sociale adfærd viser sig også ved f.eks. flokdannelse eller "mobning" af prædatorer. De fleste fuglearter er monogame, normalt blot i en enkelt ynglesæson, undertiden dog i årevis, og sjældent livslangt. Andre arter er polygame, enten med flere hunner for hver han eller omvendt. Æggene lægges sædvanligvis i en rede og ruges af forældrefuglene. De fleste fugle passer ungerne i en kortere eller længere periode efter klækningen.
Mange arter har økonomisk betydning, især gennem jagt eller landbrug. Andre arter, især visse sangfugle og papegøjer er populære kæledyr. I øvrigt anvendes fugles ekskrementer visse steder i verden som gødning (guano). Fugle spiller en fremtrædende rolle indenfor alle dele af kulturlivet, lige fra religion over poesi til populærmusik.
Siden 1600-tallet er 120-130 fuglearter uddøde som følge af menneskelig aktivitet. Og omkring hundrede andre var allerede på det tidspunkt forsvundet. I øjeblikket er ca. 1.200 arter truet af udryddelse på grund af menneskelig aktivitet, selvom der gøres forsøg på at beskytte dem.
Indholdsfortegnelse |
Overlevende dinosaurer [redigér]
Nyere forskning antyder, at fuglene er meget nært beslægtet med den uddøde gruppe af dinosaurer, kaldet Dromaeosaurer, der var hurtigløbende øgler på to ben, med en stor, karakteristisk klo på begge fødder. Dermed er fuglene direkte efterkommere af dinosaurerne (Dinosauria). De udviklede sig herfra i jura-tiden for 150-200 mill. år siden. Den tidligst kendte fugl menes at være den 150 mill. år gamle Archaeopteryx, der blev fundet som fossil i 1861.
Danmarks fugle [redigér]
I Danmark har man truffet 467 forskellige fuglearter, heraf er ca. 200 ynglende og 100 andre ses regelmæssigt på træk gennem landet. Størrelsen varierer fra den lille fuglekonge (5 gram) til den omkring 11 kg tunge knopsvane. [2]
Knopsvanen er Danmarks nationalfugl og en stor del af verdens bestand af knopsvaner findes faktisk i Danmark. I øvrigt er der få andre fugle, der er typiske for Danmark. De fleste ynglefugle er også almindelige i det øvrige Central- og Vesteuropa og Sydskandinavien.
Danmarks nærhed til den nordlige nåleskovszone i Skandinavien betyder, at Danmark har en del ynglefugle, der ellers kun træffes nord for landet. I de jyske hedeområder betyder det f.eks. at der yngler fugle som tinksmed, trane og hjejle.
Det nordvesteuropæiske kystområde er unikt ved at huse en del fuglearter, der ellers kun findes meget nordligere. Eksempelvis er de arktiske fugle havterne, bramgås, edderfugl, stenvender og alm. ryle ynglende i Danmark. De mange lavvandede kyster gør at landet to gange årligt gæstes af mange trækkende ande- og vadefugle, der især om efteråret fouragerer her. De lavvandede kyster huser om vinteren en stor del af Europas bestande af svaner og dykænder.
Desuden betyder Danmarks beliggenhed, at tusinder af rovfugle og småfugle hvert forår og efterår passerer landet på vej til eller fra det nordlige Skandinavien. [3]
Fugle som symbol [redigér]
Fugle har stor symbolværdi. F.eks. har ørnen været et yndet symbol for mange konger gennem tiden, og svanen et symbol for de nordiske lande. Mange lande har udpeget en nationalfugl. I 1984 blev knopsvanen kåret som Danmarks nationalfugl. I de øvrige nordiske lande er solsorten, vandstæren, sangsvanen, jagtfalken og strandskaden nationalfugle for henholdsvis Sverige, Norge, Finland. Island og Færøerne. [4] [5] [6] [7] [8] [9]
|
_in_the_rain.jpg)
Overblik over fugleriget [redigér]
Nedenfor er vist en oversigt over de nulevende fugles inddeling i ordner. Kladogrammet er fremkommet ved sammenligning af fuglearternes arvemateriale (DNA). Den præcise inddeling er meget usikker, men det er nogenlunde sikkert, at de øverste syv ordner hører til de ældste udviklingslinjer blandt fuglene. De yngste er placeret nederst. De fleste fuglearter tilhører ordnen spurvefugle. [10]
Der er i parentes vist eksempler på arter eller fuglegrupper inden for hver orden. Tallene angiver det omtrentlige antal fuglearter, som indbefatter uddøde arter siden 1500-tallet. Inddelingen i ordner følger IOC World Bird List version 3.3 (udgivet 30. januar 2013). Her er fuglene opdelt i 40 ordner med i alt 10.625 forskellige arter. [11]
| Fuglenes indbyrdes slægtskab, med inddeling i 40 ordner [12][13] | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Sibley-Ahlquists taksonomi [redigér]
I 1990'erne revolutionerede en ny klassificering af fuglene baseret på DNA, kaldet Sibley-Ahlquists taksonomi, opfattelsen af fuglearternes indbyrdes slægtskab [14]. Her klassificeres arterne ud fra en kladistisk synsvinkel.
Denne taksonomi var meget anderledes end tidligere inddelinger, der tog udgangspunkt i Linnés system. F.eks. omfattede ordenen af storkefugle nu også pingviner, lommer, lappedykkere, pelikaner, mågevadefugle og rovfugle, der alle tidligere var selvstændige ordner.
Der er senere udviklet mere præcise metoder til at studere fuglenes slægtskab vha. DNA, hvilket har betydet mange ændringer i forhold til klassifikationen nedenfor. F.eks. er de nævnte fuglegrupper ovenfor igen blevet selvstændige ordner.
Analysen af fuglenes DNA giver en mængde data, som behandles elektronisk ved hjælp af computere. Det er derfor blevet muligt at benytte en finere inddeling end tidligere, så man nu ofte ser fuglene inddelt i først underklasser, derefter infraklasser, parvklasser, overordner, ordner, underordner, infraordner, parvordner, overfamilier, familier, underfamilier, tribuser, undertribuser og til sidst slægter og arter. Forskellige analysemetoder giver dog stadig ofte helt forskellige resultater. [15].
Klasse: Aves
- Underklasse: Neornithes
- Infraklasse: Eoaves
- Parvklasse: Ratitae
- Orden: Struthioniformes (Strudsefugle)
- Orden: Tinamiformes (Tinamuer)
- Parvklasse: Ratitae
- Infraklasse: Neoaves
- Parvklasse: Galloanserae
- Overorden: Gallomorphae
- Orden: Craciformes
- Orden: Galliformes (Hønsefugle)
- Overorden: Anserimorphae
- Orden: Anseriformes (Andefugle)
- Overorden: Gallomorphae
- Parvklasse: Turnicae
- Orden: Turniciformes (Løbehøns)
- Parvklasse: Picae
- Orden: Piciformes (Spættefugle)
- Parvklasse: Coraciae
- Overorden: Galbulimorphae
- Orden: Galbuliformes
- Overorden: Bucerotimorphae
- Orden: Bucerotiformes
- Orden: Upupiformes
- Overorden: Coraciimorphae
- Orden: Trogoniformes (Trogoner)
- Orden: Coraciiformes (Skrigefugle)
- Overorden: Galbulimorphae
- Parvklasse: Coliae
- Orden: Coliiformes (Musefugle)
- Parvklasse: Passerae
- Overorden: Cuculimorphae
- Orden: Cuculiformes (Gøgefugle)
- Overorden: Psittacimorphae
- Orden: Psittaciformes (Papegøjer)
- Overorden: Apodimorphae
- Overorden: Strigimorphae
- Orden: Musophagiformes (Turakoer)
- Orden: Strigiformes (Ugle-ordenen)
- Overorden: Passerimorphae
- Orden: Columbiformes (Duefugle)
- Orden: Gruiformes (Tranefugle)
- Orden: Ciconiiformes (Storkefugle)
- Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
- Overorden: Cuculimorphae
- Parvklasse: Galloanserae
- Infraklasse: Eoaves
Se også [redigér]
- Fredsdue
- Flyvende fugle
- Fuglefjeld
- Fuglenes oprindelse
- Fugles alder
- Fugletræk
- Næb
- Vinterfodring af fugle
- Liste over uddøde fugle
Noter [redigér]
- ↑ Alexander Hellquist (2007) Det hänger på fjädrarna, Roadrunner, nr.3, 2007, side 41
- ↑ DK listen på www.netfugl.dk Hentet 23. dec 2012
- ↑ Grell, Michael Borch, Fuglenes Danmark, side 12. Gads Forlag 1998. ISBN 87-12-03248-4.
- ↑ Inge Adriansen, Nationale symboler i det Danske Rige, 1830-2000, bind 2, side 400. Museum Tusculanums Forlag 2003 Google Books
- ↑ Sveriges nationalfugl i koltrasten-tillhor-familjen-trastfagel på www.djur.nu
- ↑ Nasjonalfugl i det Store norske leksikon på www.snl.no
- ↑ Finlands nationalfugl i Finland for birdwatchers på www.birdlife.fi
- ↑ Inge Adriansen, Nationale symboler i det Danske Rige, 1830-2000, bind 2, side 404. Museum Tusculanums Forlag 2003 Google Books
- ↑ Færøernes nationalfugl Årsberetning fra Færøernes politi 2007 på www.politi.dk
- ↑ John H. Boyd Modern Birds: The Neornithes på www.jboyd.net
- ↑ IOC World Bird List: Master List: Life List version 3.3 på www.worldbirdnames.org. Læst 8. februar 2013
- ↑ Det indbyrdes slægtskab følger diagrammet hos John H. Boyd "Tree View" i Aves - Taxonomy in Flux (TiF) på www.jboyd.net. Ordnerne følger: Gill, F & D Donsker "Family Links" i IOC World Bird Names. Version 3.3 (udgivet 30. januar 2013) på www.worldbirdnames.org. Begge kilder læst 8. februar 2013
- ↑ De danske navne følger anbefalingerne fra Danske navne på alverdens FUGLE, opdateret 5.juli 2010, udgivet af Navnegruppen for DOF - LDF - ZOO & ZM.
- ↑ Sibley, Charles; Jon Edward Ahlquist (1990). Phylogeny and classification of birds. New Haven: Yale University Press. ISBN 0-300-04085-7.
- ↑ John H. Boyd III, Florida International University Aves—A Taxonomy in Flux
Kilder [redigér]
- Rudolf Schreiber, Anthony W. Diamond, Sven G. Nilsson, Staffan Ulfstrand (1987) Skydda fåglarna, ISBN 91-7886-029-6
- Stafan Ulfstrand (2004). Jordens fågelfauna - ett Newtonskt försök till överblick, "Vår Fågelvärld", nr. 2, udgivet af Sveriges ornitologiska förening.
- Per Ericson (i interview, 2006-09-19), Fåglarnas evolutionära historia kartlagd, Tidningarnas Telegrambyrå
- University of California, Berkeley: Are Birds Really Dinosaurs? Citat: "...In fact, the evidence is overwhelmingly in favor of birds being the descendants of a maniraptoran dinosaur...Some researchers today do not agree that dinosaurs gave rise to birds, and are working to falsify this theory, but so far the evidence for the theory has swamped their efforts...."
- birding.com: Are Birds Dinosaurs? Citat: "...YES they are...NO they are not..."
- Tree of Live web project: Neornithes, Modern Birds Quote: "...Introduction...Whether modern birds are most closely related to dinosaurs or crocodylian ancestors is a point of current debate...."
- BBCNews, 6 March, 2002, 'Modern' feathers found on Chinese dino
- 13 October 2005 BBC News: Bird-like dinosaur forces rethink Citat: "...A rooster-sized dinosaur with a long, slender snout and wing-like limbs is forcing a rethink on bird evolution...The authors say the discovery Rahonavis and Buitreraptor have long and wing-like forelimbs could imply that flight evolved twice, once in birds and once among this group of Gondwanan dromaeosaurs..."
- Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Class Aves
Eksterne henvisninger – fuglesange [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fugle
Eksterne henvisninger [redigér]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Tree of Life web project: Neornithes, Modern Birds
- Netfugl (www.netfugl.dk)
- Birdlife Internationals database over fuglearter.
- Birdlife Internationals taksonomi.
- Avionary – Fugle i Vest- og Central-palaearktis i 46 sprog
- University of Michigan: Aves (birds)
- BBCNews, 8 August, 2002, Crows prove they are no birdbrains
- BBCNews, 16 December, 2002, Mystery of bird 'V' formation solved
- 2004-05-14, Sciencedaily: Following Earth's Magnetic Field: Chemical Reaction In Birds Provides Sense Of Direction During Migratory Flights Citat: "...Migratory birds have long been known to possess a magnetic compass that helps them find the correct direction during their migratory flights...Now, our study points to what we need to look for a molecular substrate for certain chemical reactions. That is, we can rule out magnetic materials in birds’ beaks and elsewhere..."
- 1 February, 2005, BBC News: Feathered friends no bird brains Citat: "...Birds can perform amazing tasks beyond the reach of cats and dogs, the Avian Brain Nomenclature Consortium of 29 world neuroscientists found..."
- Fugle, billeder af fugle Danmarks fugle – naturgalleri + fuglestemmer
