Grammatisk tal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord) som bruges i nogle sprog.

Det almindeligste er bøjning i singularis (ental) og pluralis (flertal). Visse sprog har dog også flere mellemformer, f.eks. dualis (total). Der var dualis på urindoeuropæisk og stadig på oldgermansk. Oldnordisk havde ligeledes forskellige personlige pronominer i dualis og pluralis: f.eks. vit 'vi to' ~ vér 'vi'.

Nogle substantiver forekommer kun i én numerus, dvs. enten ental (se singulare tantum) eller flertal (se plurale tantum).

Grammatiske tal[redigér | redigér wikikode]

Singularis[redigér | redigér wikikode]

singularis (latin, af singulus "enkelt") = "ental", tit i modsætning til pluralis.

Pluralis[redigér | redigér wikikode]

Pluralis (latin, af plūrēs "flere") = "flertal", tit i modsætning til singularis.

Pluralis majestatis[redigér | redigér wikikode]

Pluralis majestatis (lat. for "majestætens flertal") er fyrstelige personers brug af vi i stedet for jeg for at give stilen et ophøjet præg eller for derved at udtrykke at der blev talt på folkets vegne.[1]

Eksempler
"Vi er ikke fornøjede" (Dronning Victoria, "We are not amused")
"... Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden. ..."[2]

Andre pluralisformer[redigér | redigér wikikode]

Pluralis auctoris (latin for "forfatterens flertal") er den skrivendes brug af flertalsform om sig selv, jævnfør "Pluralis modestiae" [3]

Dualis[redigér | redigér wikikode]

Dualis = "to.tal" er et tredje grammatisk tal. Hvor singularis betegner én og pluralis betegner flere, betegner dualis/to-tal to. Muligvis skal kollektivum med i samlingen af grammatiske tal, idet betegnelsen dækker en flerhed, som beskrives samlet.

Dualis bruges ikke på dansk, men der er levn som løber tilbage til sprogets rødder i proto-indoeuropæisk. I bretonsk findes dualis lyslevende. Her kan man se, hvad meningen har været med denne form, nemlig at betegne dobbeltheder, som er naturligt forekommende:

Eksempler på dualis i bretonsk:

  • Daouarn = "hænder" (når man vil beskrive begge hænder hos én person). Sammenlign dorn = "hånd" og dorniou = "hænder", (når man vil tale om mange personers hænder).
  • Daoul = "øjne" (begge hos én person), lagad = "øje" og lagadoù = "øjne" (flere personers)

På dansk har vi et par ord, som volder besvær, fordi de egentlig er dualis-ord. Det er ordene forældre og tvillinger. Entalsformerne ("en forælder" og "en tvilling") findes nu, men er ikke accepterede af alle. Danske ord som stadigvæk er i dualis, er f.eks. „både” og „begge”.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Fremmedordbogen og den svenske artikel
  2. Vedrørende "den babyloniske sprogforvirring" i Første Mosebog kapitel 11, hvor en af tolkningerne er at Gud her bruger Pluralis majestatis
  3. Fremmedordbogen
Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.