Håndpant
Håndpant er en form for løsørepant, hvor skyldneren berøves dispositionsmuligheden over den pantsatte genstand.[1] Den pantsatte genstand overgives typisk til panthaveren.[2]
Rådighedsberøvelse skal være effektiv, dvs. skyldneren må ikke lejlighedsvis bruge genstanden, fx i tilfælde af en pantsat bil må denne ikke bruges af pantsætteren. Hvis denne sikringsakt ikke er iagttaget, er håndpantsætningen ikke gyldig.[3] Aftaler parterne en håndpantsætning uden at iagttage rådighedsberøvelsen, har kreditor således ingen håndpant i den aftalte løsøregenstand.
Når skyldneren/pantsætteren fuld og helt har betalt den fordring, som pantet skal tjene som sikkerhed for, skal han naturligvis have den pantsatte genstand tilbage fra panthaveren.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Litteratur og videre læsning[redigér | rediger kildetekst]
Mark Alexander Jarby Søndergaard & Adam Tao Michaëlis (2016): Kompendium i Sikkerheds- og Kreditorrettigheder. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-7173-007-4
Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre. 2020. 10. udgave. Karnov Group. ISBN 9788761941565
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ side 11 i Mark Alexander Jarby Søndergaard & Adam Tao Michaëlis (2016): Kompendium i Sikkerheds- og Kreditorrettigheder. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-7173-007-4
- ^ den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi, bind 15, side 25; oplagsordet pant
- ^ sikringsakt på lex.dk & Bjarke Tinten (red.) (2023): Erhvervsjura for de finansielle uddannelser. 8. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788702394399 & siderne 172-175 i Henrik Kure (2015): Formueret kompendium. (2. udgave). Karnov Group. ISBN 978-87-619-3746-9