HMS Defence (1861)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Naval Ensign of the United Kingdom.svg Defence
Tegningen af Defence viser, at panseret kun dækkede en del af skroget

Tegningen af Defence viser, at panseret kun dækkede en del af skroget

Klasse
Type Panserskib
Klasse Defence-klassen
Søsterskibe Resistance
Historie
Værft Palmers, Jarrow
Påbegyndt 14. december 1859
Søsat 24. april 1861
Taget i brug 2. december 1861
Udgået Blev flydende værksted 1890
Skæbne Ophugget august 1935
Tekniske data
Deplacement 6.150 t
Længde 92,0 m
Bredde 16,5 m
Dybgang 7,6 m
Fremdrift Maskineri: 2.540 HK, fire kedler, én skrue.
Sejl: Barkrigget
Fart 11,6 knob
Rækkevidde (460 t kul)
Panser 114 mm (max) sidepanser af jern 
Besætning 460 
Artilleri 8 styk 17,8 cm bagladere,
10 styk 68 pund forladere
4 styk 12,7 cm bagladere
1868:
2 styk 20,3 cm forladere
14 styk 17,8 cm forladere 

Panserskibet HMS Defence og søsterskibet Resistance var mindre udgaver af den foregående Warrior-klasse. De havde svagere kanonarmering og var langsommere, og deres eneste fortrin var, at de som kortere skibe var noget mere manøvredygtige. Som en nyskabelse i forhold til forgængerne var de udstyret med vædderstævn. Navnet Defence betyder forsvar, og skibet var det tredje af fire i Royal Navy med dette navn.


Tjeneste[redigér | redigér wikikode]

Efter færdiggørelsen i 1862 gjorde Defence tjeneste i Kanalflåden til 1866, hvor det blev sendt til Plymouth til eftersyn og omarmering. Kom retur til Kanalflåden i 1868, og blev i 1869 sendt til stationen i Nordamerika for at afløse HMS Royal Alfred. Gjorde derefter tjeneste i Middelhavet fra 1871 til 1872, fulgt af et langt eftersyn i Plymouth 1872-74. Defence blev så vagtskib ved Shannon fra 1874-76, og havde yderligere en periode i Kanalflåden fra 1876-79. Den sidste tjeneste til søs var som vagtskib på Mersey-floden frem til 1885. I 1890 blev armering og maskineri fjernet, og Defence blev et flydende værksted. Navnet blev ændret til Indus I i 1898. Blev hugget op i Plymouth i august 1935.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5