Halifax

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Halifax set fra luften

Halifax er en by i Canada med 350.000 indbyggere. Byen er hovedstad i provinsen Nova Scotia.

De fleste omkomne fra Titanic-forliset i 1912 blev gravlagt i Halifax.

I 1917 blev Halifax ødelagt i hvad man regner for den største menneskeskabte eksplosion før Hiroshima-bomben. Det skete, da det franske skib "Mont-Blanc", der var lastet med eksplosiver, stødte sammen med det norske skib "Imo".

I Halifax findes fem universiteter: Dalhousie, Saint Mary's, University of King's College, Mount Saint Vincent, Université Sainte-Anne,og Nova Scotia College of Art and Design (NSCAD).

Skibsulykken i 1917[redigér | redigér wikikode]

I 1917 blev Halifax ødelagt i hvad man regner for den største menneskeskabte eksplosion før Hiroshima-bomben. Det skete, da det franske skib "Mont-Blanc", der var lastet med eksplosiver, stødte sammen med det norske skib "Imo". "Mont-Blanc" begyndte derved at brænde, og lasten eksploderede. "Imo", registreret i Sandefjord, var lastet med redningsudstyr bestemt for Belgien. Kaptajn From havde haft for lidt brændstof om bord og måtte holde skibet tilbage en nat i Halifax før den videre færd mod krigen i Europa.

Kl 7:30 om morgenen den 6. december 1917 startede den fatale tur ud gennem havnepassagen. I tågen undgik "Imo" to sammenstød, før hun nåede ud i sundet ved the Narrows, hvor "Mont-Blanc" dukkede op på krydsende kurs. "Mont-Blanc" alarmerede "Imo" to gange, men "Imo" skar sig alligevel tre meter ind i styrbord side på det franske skib, inden hun nåede at bakke løs. Gnister fra sammenstødet fik drivstoffet til at brænde (35 tons bensol), der stod stablet på "Mont-Blanc"s dæk. Lasten var 26 tons TNT, skydebomuld og 300 runder ammunition. Frygt for tyske ubåde, som jagede ud for indløbet til Halifax, drev kaptajn le Medec til det fatale valg at slutte sig til en konvoj, der udgik fra Halifax. Så langt kom han aldrig.

Mandskabet på "Imo" kastede sig i livbådene og roede for livet mod land. Der stod de hjælpeløse og så det ubemandede, brændende inferno drive med tidevandet mod kajen de havde forladt. Eksplosionen lagde en tredjedel af Halifax centrum i ruiner efterfulgt af en flodbølge. 12.000 bygninger var ødelagte, ikke et vindue var helt. Officielt omkom 1963 mennesker, derimellem kaptajn From, lodsen og fem fra det norske mandskab. Over 9000 var kommet til skade. Søforklaringen konkluderede, at skylden måtte fordeles mellem kaptajnerne From og le Medec – From havde holdt for høj fart på trods af tågen, mens le Medec havde fragtet eksplosiver ind i et tæt trafikeret farvand.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Canadisk geografi Stub
Denne artikel om canadisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 44°39′N 63°36′V / 44.65°N 63.6°V / 44.65; -63.6