Henning Schwartz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Henning Christian Holm Schwartz (født 10. oktober 1922 i Skive Landsogn[1], død 29. december[kilde mangler] 2023[2]) var en tidligere dansk modstandsmand og civilingeniør.

Henning Schwartz var søn af Johannes Schwartz og Kristiane Holm. Han blev matematisk student fra Struer Statsgymnasium i 1942 og bygningsingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt i 1947.[3] Han arbejdede med olieefterforskning og -udvinding for Shell International Petroleum Company i Venezuela 1947-1960 og var afdelingschef i Dansk Shell fra 1960, først som tegnestuechef og senere som landechef for oplagring og distribution af olieprodukter. Han var i 1981-1982 udstationeret i Mombasa, Kenya før han gik på pension 1982.[4]

Schwartz blev 9. juni 1951 gift med Jytte Schierbeck[3] (død 2015) som han havde mødt i studietiden i København. De har tre børn.[4]

Modstandskampen[redigér | rediger kildetekst]

Medlem af modstandsgruppen "Holger danske " (Var med i udkanten af Holger Danske "kornetgruppen"). Fra oktober 1943 - maj 1944 angivet af stikker fra egen gruppe, derefter anholdt i hans leglighed på fuglebakken Frederiksberg sammen med barndoms, og senere henrettede gruppekammerart Erik Nyemann. Overført til Dagmarhus i København. Flygtede på mirakuløsvis Gestapo ved Kongens Nytorv, og kom derefter til det neutrale Sverige, hvor han blev til til krigens afslutning.

Hans arbejde i modstandsbevægelsen bestod bl.a. af:

  • Almen illegal aktivitet
  • Likvidering
  • Deltog i Militærgruppe
  • Sabotage


Kan læses mere på:

Modstandsdatabasen - Henning Christian Holm Schwartz (natmus.dk)

Nævnt i disse bøger:

De illegale. To Holger Danske sabotører fortæller (Bob Hermann, 1985), 81-83, 89-90 Holger Danske - Sabotage og likvidering 1943-45 (Peter Birkelund, 2008), s. 144, 160ff, 280

Modstand - Frihedskampens rødder - 1933-1942 (Niels-Birger Danielsen, 2015), 321 Modstand. Den skærpede kamp 1943-1944 (Niels-Birger Danielsen, 2019), 486,487

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Dansk Civilingeniørstat 1955, Dansk Ingeniørforening, 1956, s. 761
  2. ^ "Henning Christian Holm Schwartz. 1922 - 2023", Afdøde.dk, hentet 19. januar 2024
  3. ^ a b Dansk Civil- og Akademiingeniørstat 1971, Dansk Ingeniørforening og Krak, 1971, s. 809
  4. ^ a b "100 års fødselsdag fejres med åbent hus", Sn.dk, 8. oktober 2022, hentet 17. februar 2023