Herold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den engelske herold Peter O'Donoghue (Bluemantle Pursuivant) i sin embedsdragt.
Den bayriske herold Jörg Rugenn bærende en kåbe med de bayriske våben farver omkring 1510

En herold var oprindelig en budbringer udsendt af en konge eller adelig for at viderebringe en meddelelse eller proklamation. Herolderne bar ofte en kåbe med deres herres våben.

Herolderne styrede turneringsvæsenet og skulle have viden om riddernes våbenskjolde, (heraldikken). Den del blev med tiden vigtigere og mere reguleret. I flere lande varetages den stadig af herolder.

Heroldernes embeder inddeles i Storbritannien i tre niveauer, hvor de yngste herolder kaldes persevanter og de overordnede kaldes våbenkonger. Der er i dag aktive officielle herolder i det Forenede Kongerige og flere Commonwealth-lande samt i Irland (Chief Herald of Ireland) og Spanien (Cronista de Armas). De engelske herolder er samlet i heroldkollegiet College of Arms, mens Lord Lyon King of Arms leder Lyon Court i Skotland.

Herolder i England[redigér | redigér wikikode]

I England er der både ordinære og ekstraordinære herolder og persevanter – de ordinære regnes som medlemmer af College of Arms, mens de ekstraordinære ofte udpeges til at deltage i en bestemt ceremoni.

Våbenkonger[redigér | redigér wikikode]

Herolder (ordinære)[redigér | redigér wikikode]

Persevanter (ordinære)[redigér | redigér wikikode]

Private herolder[redigér | redigér wikikode]

En række adelsslægter har gennem tiden haft egne herolder til varetagelse af heraldiske og genealogiske spørgsmål.

Private herolder i dag[redigér | redigér wikikode]

I Skotland er der i dag fire private persevanter, som er anerkendt af Lyon Court. Disse herolder udpeges af klanhøvdingene og tager sig af klanernes heraldik og genealogi.

De fire private persevanter er:

Galleri[redigér | redigér wikikode]