Hertug af Edinburgh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. mar. 2013, 19:52 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 22 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q824569)

Hertug af Edinburgh er en britisk titel, der blev oprettet i 1726, og som refererer til den skotske hovedstad Edinburgh.

Prinsgemalen (Prins Philip, hertug af Edinburgh) er den nuværende indehaver af titlen. Han er født som prins af Grækenland og Danmark, og han er er oldebarn af dronning Victoria af Storbritannien. Prins Philip blev hertug af Edinburgh, da han i 1947 giftede sig med den daværende tronfølger prinsesse Elizabeth. I 1947-1952 var Elizabeth 2. af Storbritannien kendt som Hertuginden af Edinburgh.

Hertuger af Edinburgh

  • 1726-1751 Prins Frederick af Wales (1707-1751), søn af kong George 2 af Storbritannien.
  • 1751-1760 Prins George af Wales (1738-1820), fra 1760 kong George 3 af Storbritannien.
  • 1866-1900 Prins Alfred af Storbritannien (1844-1900), fra 1893 hertug af Sachsen-Coburg-Gotha.
  • 1947- Prins Philip af Storbritannien (1921)

Prins Edward af Storbritannien er den yngste søn af det nuværende hertugpar (prins Philip og dronning Elizabeth 2.). Det forventes, at prins Edward vil blive udnævnt til hertug af Edinburgh, hvis han overlever begge sine forældre.

Hvis dronning Elizabeth overlever prins Philip, så vil titlen som hertug af Edinburgh midlertidigt blive overtaget af Charles, prins af Wales, der er Edwards ældste broder.