Victoria af Storbritannien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Victoria af Storbritannien
Fotografi fra 1882
Dronning af Storbritannien
Kroning 28. juni 1838
Regerede 20. juni 183722. januar 1901
Forgænger Vilhelm 4.
Regent HM Dronning Victoria
Efterfølger Edvard 7.
Gemal(inde) Albert af Sachsen-Coburg-Gotha
Børn Viktoria, tysk kejserinde
Edvard 7. af Storbritannien
Alice af Hessen
Alfred af Sachsen-Coburg-Gotha
Helena, prinsesse af Slesvig-Holsten
Louise, hertuginde af Argyll
Prins Arthur, hertug af Connaught
Prins Leopold, hertug af Albany
Beatrice, prinsesse af Battenberg
Fulde navn
Alexandrina Victoria
Hus Huset Hannover
Far Prins Edvard, hertug af Kent og Strathearn
Mor Prinsesse Victoria af Saxe-Coburg-Saalfeld
Født 24. maj 1819
Kensington Palace, London
Død 22. januar 1901 (81 år)
Osborne House, Isle of Wight
Begravet 2. februar 1901
Frogmore, Windsor
Signatur

Victoria (Alexandrina Victoria; 24. maj 181922. januar 1901) var dronning af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland fra 20. juni 1837 og den første kejserinde af Indien fra 1. maj 1876 og frem til sin død. Hendes regeringstid som dronning varede 63 år og 7 måneder og er længere end nogen anden britisk monarks. Hun er også den hidtil længstregerende kvindelige monark i verdenshistorien. Hele hendes regeringstid kaldes den victorianske æra og var præget af industrielle, politiske, videnskabelige og militære fremskridt i Det Forenede Kongerige.

Da Victoria besteg tronen var Det Forenede Kongerige allerede et etableret konstitutionelt monarki: regenten havde ringe politisk indflydelse og udøvede den efter premierministerens råd. Men hun var et vigtigt symbol for sin tid. Victorias tid er kendetegnet af en stor udvidelse af det britiske imperium; i løbet af perioden nåede det sit højdepunkt og blev den tids største globale stormagt.

Victoria, som stort set var af tysk afstamning, var datter af Prins Edward Augustus, hertug af Kent, og prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld. Hun var barnebarn af George 3. og niece til sin forgænger Vilhelm 4. Hun arrangerede ægteskaber for sine ni børn og 42 børnebørn over hele kontinentet. Det bandt Europa sammen og gav hende øgenavnet "Europas bedstemor".[1] Hun var den sidste britiske monark fra Huset Hannover; hendes søn Kong Edvard 7. tilhørte Huset Sachsen-Coburg-Gotha.

Barndom[redigér | redigér wikikode]

Victoria blev født i 1819 som det eneste barn af prins Edward, Hertug af Kent, og prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Gotha. Prins Edward var fjerde søn af den officielt regerende kong George 3. af Storbritannien.

Kort før Victorias fødsel var den britiske kongefamilie udsat for en tragedie, da prinsesse Charlotte af Wales, eneste datter af prinsregenten, den senere George 4. af Storbritannien, døde i barselsengen med en dødfødt prins. Charlotte havde tillige været kong George 3.s eneste barnebarn og dermed var der efter hendes død ingen britiske arvinger til den britiske trone, udover kong Georges sønner, der alle var midaldrende mænd.

De blev derfor beordret til at gifte sig for at sikre en arving.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Da Victoria blev født var hun nr. 5 i arvefølgen efter sin far og tre ældre farbrødre. Hendes far døde allerede året efter hendes fødsel kort før kong George 3.s død, hvilket betød at hun i 1820 var nr 3 i arvefølgen. Det stod efterhånden klart at hun ville arve tronen og i 1830 blev hun den næste til at arve tronen.

Victorias status som kommende dronning havde en stor indflydelse på hendes barndom, der ikke var særlig lykkelig. Hun blev holdt under strengt opsyn af sin mor, hertuginden af Kent og dennes rådgiver, John Conroy. De styrede alt ved Victorias opvækst, der var præget af angst for at noget skulle ske hende og hun havde derfor meget begrænset frihed. Hun måtte f.eks ikke gå ned ad trapper alene, og hun og moderen sov i samme soveværelse.

Hertuginden af Kent havde ikke et særlig godt forhold til resten af den kongelige familie. Hun skændtes med dem og Victoria blev derfor holdt væk fra dem, trods deres protester. Hun var ofte ikke tilstede ved det britiske hof, hvilket ellers burde være naturligt i hendes stilling som tronarving.

Victoria boede som ung på Kensington Palace.

Dronning[redigér | redigér wikikode]

I 1837 blev Victoria dronning af Storbritannien. Dette skete kort efter hendes 18 års fødselsdag, hvilket betød at man undgik et regentskab med hendes mor og Conroy som de førende personer, hvilket ellers havde været deres planer. I stedet for gjorde Victoria straks op med sin dårlige barndom under deres indflydelse. Hertuginden af Kent blev forvist til nogle værelser langt fra Victoria og Conroy tog hurtigt derefter sin afsked. I den første tid efter tronbestigelsen støttede Victoria sig til den ældre premierminister, William Lamb, kendt som lord Melbourne, der blev hendes første læremester. Han tilhørte Whig-partiet.

Victoria blev efterhånden tæt knyttet til Melbourne og hun ville helst ikke af med ham. I 1841 tabte han valget og måtte træde tiibage.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Dronning Victoria og prins Albert i 1854

Hvem dronning Victoria skulle gifte sig med var af stor betydning, og der var flere kandidater. I hendes egen familie var det derimod bestemt at hun skulle gifte sig med sin fætter, prins Albert af Sachsen-Coburg-Gotha, der var hendes jævnaldrende.

Victoria havde i starten reservationer overfor Albert, men det ændrede sig og i 1839 blev de gift. Deres ægteskab bar i starten præg af at Victoria ikke tillod ham nogen medindflydelse eller rådgiver rolle, hverken på det politiske område eller indenfor husholdningen. Det skabte en del spænding imellem de to, men efterhånden fik Albert lov til at udøve betydelig indflydelse. Dette gjaldt i alle aspekter af Victorias liv, og hun blev helt afhængig af ham. Efterhånden trådte alle andre rådgivere og personer i baggrunden.

Enke[redigér | redigér wikikode]

I 1861 blev Victoria enke, da prins Albert døde af tyfus. Victoria anlagde herefter dyb sorg for sin mand. Hun ophørte aldrig med at sørge over ham, og forventede det samme af sine omgivelser. Når hun siden skulle træffe beslutninger skete det altid efter hvad hun troede Albert ville have gjort.

I de første år efter dødsfaldet isolerede Victoria sig fuldstændig fra offentligheden. Hun kom sjældent til London og Buckingham Palace, men foretrak síne residenser på landet, især Osborne HouseIsle of Wight.

En stigende republikanisme, gjorde sig gældende i disse år, og Victoria var ikke særlig populær, da hun nægtede at udføre mange af sine pligter.


Kuriosa[redigér | redigér wikikode]

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Carolly Erickson (1997). Her Little Majesty: The Life of Queen Victoria. Simon & Schuster. ISBN 0-7432-3657-2. 
Foregående: Storbritanniens regenter Efterfølgende:
William IV Edvard VII
Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi