Hjælp:HotCat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wikipedia-logo-question.png Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt tekniske vejledninger til brug på denne. Brugere anbefales at læse vejledninger, men intet af indholdet skal tages for en norm. Du må gerne ændre denne side, efterhånden som det bliver nødvendigt, men sørg for at være mere varsom end normalt, da vi ønsker at holde vores vejledninger pålidelige. Annoncér gerne større ændringer, før du indsætter dem, på denne sides diskussionside.

HotCat er en tillægsfunktion til MediaWiki, der er skrevet i javascript. Den lader registrerede brugere fjerne, ændre og tilføje kategorier på Wikipedia. Den vil automatisk komme med forslag til en kategori efterhånden som brugeren begynder at taste. HotCat kommer egentlig fra Wikimedia Commons via engelsk Wikipedia, hvor den samme funktion kan vælges.

[redigér] Aktivering

Der er to forskellige slags. Der er en, hvor man gemmer artiklen for hver ændring, man laver og en, hvor du kan fortage flere ændringer, men kun gemme én gang.

Du aktiverer HotCat ved at gå til Indstillinger, og derefter i sektionen "Navigering og redigering":

  • Krydse af i "HotCat", for at aktivere den normale HotCat-funktion
  • Krydse af i "Udvidet HotCat", for at aktivere den udvidede HotCat-funktion

Klik derefter på "Gem indstillinger". Så er den aktiveret - og du slår den fra på samme måde.

[redigér] Brugervejledning

Eksempel på brug af HotCat: Her kan man vælge en passende kategori fra en liste efter at have indtastet "billed"

For at tilføje en kategori, skal man klikke på (+)-tegnet og begynde at skrive. Klik på "Gem", for at gemme ændringen. Ændringen bliver automatisk ændret, uden at du behøver at gå via redigeringsvinduet. Hvis du alligevel gerne vil åbne redigeringsvinduet, kan du trykke på Ctrl-tasten, mens du klikker på "Gem". (Alt-tasten, hvis du bruger mac).

(-)-tegnet står til højre for de kategorier, der er på artiklen i forvejen. Hvis du klikker på det, vil du fjerne kategorien fra artiklen. Hvis du klikker på (±)-tegnet, kan du erstatte en af de i forvejen påsatte kategorier med en anden kategori.

Bemærk, at hvis du erstatter en eksisterende kategori eller lægger en ny til, vil den havne blandt de sidste kategorier. Og hvis der ikke er nogle kategorier på i forvejen, vil de nye kategorier lægge sig efter interwikilinksene. Den vil desuden fjerne en eventuelt påsat {{ukategoriseret}}.

[redigér] Udvidet HotCat

Hvis du har aktiveret den udvidede HotCat kan du ved at klikke på (++) ved siden af teksten "Kategorier" ændre flere kategorier og alligevel kun gemme artiklen én gang. Hvis du klikker på det sidste plus, der er placeret efter den sidste kategori, svarer det til at bruge den normale HotCat. Hvis du klikker på op-pilen, kan du finde en given kategoris overkategori(er), klikker du på ned-pilen, kan du finde en kategoris underkategori(er). Når du er færdig, skal du klikke på den "Gem"-knap, der er dukket op til højre for teksten "Kategorier". Kategorier indsat med skabeloner, har i modsætning til, når du bruger den normale HotCat, ikke nogle knapper, da de i lighed med den normale HotCat alligevel ikke kan ændres på andre måder end ved at fjerne skabelonen.

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog