Hjejlen (digt)
For alternative betydninger, se Hjejlen. (Se også artikler, som begynder med Hjejlen)
"Hjejlen" er digt nr. 3 i digtsamlingen Trækfuglene fra 1838 af Steen Steensen Blicher.
Digtet[redigér | rediger kildetekst]
Hjejlen! han har ikkun een Melodie,
Og den endda i Minore;
Den stemmer lidt til Melankoli,
Og dog jeg raaber: encore!
Jeg ynder hans Maestoso godt;
Den passer til Heden derude;
Naar Havsulen klæder Himlen i Graat,
Og Moseuglerne tude.
Den passer ret vel til Blæstens Suk
Hen over Gravhøjes Toppe,
Til Kongeørnens blodtørstige Kluk,
Alt som han speider histoppe.
Det giver Liv dog i skumle Ørk,
Om langt fra ikke et lystigt;
Er Skyen graa og er Jorden mørk,
Den Fløjte klinger dog trøstigt.
Den leder Foraarsconcerten ind
Med en alvorlig Andante.
Desmeer forlystes da Sjæl og Sind
Ved Lærkens Allegro brillante.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Wikisource har kildemateriale til denne artikel
