Horatiernes ed

Horatiernes ed, af Jacques-Louis David, 1784

Horatiernes ed (1784) er et oliemaleri udført af den franske kunstmaler Jacques-Louis David. Dette billede regnes som nyklassicismens gennembrud og er derfor et centralt værk i den europæiske kunsthistorie . Maleriet som blev malet før den franske revolution har et ekstremt patriotisk tema, og fungerede i de følgende årtier som inspirationskilde for mange andre malere i den nyklassicistiske tradition. Billedet lagde grunden til Davids berømmelse og gjorde det muligt for ham at få sine egne elever. En af dem var C. W. Eckersberg og Jean Auguste Dominique Ingres. Billedet måler 420 gange 326 cm, og befinder sig i dag på Louvre i Paris.

Komposition og symbolik

Både figurernes påklædning og deres omgivelser er inspireret af antikke forbilleder, deres placering og kropsholdning er dertil også en imitation af klassiske skulpturfriser. Maleriets tema gengiver en romersk legende, der kendes fra Titus Livius’ værk Ab urbe condita, om de romerske Horati-brødres kamp mod Curatierne fra Alba Longa. Billedets tema er stærkt heroisk, men er samtidig en understregning af de tragiske følger af krigen.

Billedet viser de tre brødre til venstre, deres far i midten og søstrene og moren til højre, halvt skjulte i mørket. De tre brødre sværger deres ed, om at kæmpe imod Curatierne for deres egen by Rom ved deres egne sværd. Vi er i Roms legendariske fortid, ifølge Livius 669 f.v.t., og byen er i krig med Alba Longa. Det er blevet besluttet at løse striden gennem en tvekamp mellem tre krigere fra hver by. Fra Rom Horati-brødrene, fra Alba Curati-brødrene. Som medlemmer af et patriarkalsk samfund udviser Horati-mændene på billedet ingen tegn på følelser. Stærkt oplyste og pligttro, følger de landets love. Kvinderne til højre lader deres sorg få frit løb og kryber sammen i angst og afmagt over de skæbnesvangre følger i den mørke baggrund. Dramaet i historien ligger i at den ene af brødrene er gift med Sabina, som er Curati, mens Horati-brødrenes ene søster, Camilla, er forlovet med en af Curatierne og bliver efterfølgende dræbt af sin eneste overlevende bror, fordi hun sørger over tabet af sin elskede, som han dræbte.

Teknik og symbolik

Horatiernes ed regnes som model for den nyklassicistiske stil og flere af de teknikker der kendetegner denne stilart er blevet anvendt i billedet:

• Baggrunden er nedtonet, mens figurerne i forgrunden er blevet fremhævet for at understrege deres vigtighed.
• Brugen af dunkle farver er en måde at vise vigtigheden af den bagvedliggende historie i forhold til motivet i sig selv.
• Billedet er meget klart organiseret.
• Fokus ligger på de klare faktuelle detaljer, og mangler helt de bløde, nærmest vattede, penselstrøg der var populære i rokokokunsten.
• Penselstrøgene er dog stadig tydelige for at vis e at billedet er vigtigere end maleren.
• Det fastfrosne udtryk bruges til fremhæve rationalitet og derved distance fra rokokotiden.
• De eneste bevægelser ses hos kvinderne, som det var tilladt at vise følelser og dermed irrationalitet. Mændene skulle blot gøre deres pligt.
• Dertil er den moralsk komplekse historie et vigtigt element i den nyklassicistiske stil.

Modtagelse

Billedet blev fra begyndelsen beskrevet som et hovedværk, og præster, kardinaler, fyrster og prinsesser mødte alle op for at beundre Davids værk. Det blev mødt med mange lovord, og selv udtrykte ønske om selv at komme til at se Eden. David havde ønsket at få billedet med på Salonen, med frem sent, og samtidig fik det en meget dårlig placering af hans modstandere på Akademiet. Et folkeligt krav gjorde dog at billedet blev flyttet til en bedre placering.^{[Kilde mangler]}

Referencer

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Horatiernes ed