Hoveri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæstebonde skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte. Der var forskellige typer:

  • spanddage, hvor fæsteren stillede med heste og vogn.
  • pløjedage, hvor der krævedes plov og trækdyr.
  • gangdage, hvor det var tilstrækkeligt, at en person mødte op – det kunne også være en karl fra fæstegården.
  • ægtkørsel – der var pligtkørsel, der ofte gik på omgang blandt fæsterne og var afhængig af de lokale transportbehov. Ægtkørsel kunne også udskrives af kongen, de såkaldte fadebursægter.

Oprindeligt var det fastlagt, hvor meget der skulle ydes, men op gennem det 17. århundrede og det 18. århundrede blev ydelsen mere og mere vilkårligt fastsat og blev øget med ekstradage, så det efterhånden gik ud over arbejdet på fæstegårdene.

Omfang af hoveri

Omfanget blev sat i forhold til hartkorn, altså gårdens ydeevne.

Eksempel fra Struensees forsøg på at begrænse hoveri

"Struensee skar igennem og fastsatte det maksimale antal hoveridage på en gennemsnitlig fæstegård på 6 tønder hartkorn, til 48 spanddage og 96 gangdage. Nærmere betegnet: det fastsattes til 8 spanddage og 16 gangdage pr. tønde hartkorn."

Litteratur

  • Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie, bind I-IV (Landbohistorisk Selskab 1988); ISBN 87-7526-082-4
  • Hans Fussing: Herremand og Fæstebonde, Studier i dansk Landbrugshistorie omkring 1600 (København 1942)
  • Svend Gissel: "Landgilde og udsæd på Sjælland i de store mageskifters tidsalder. Retrospektive studier i landbo- og bebyggelseshistorie" (Landbohistoriske skrifter 3. Landbohistorisk Selskab. København 1968)
  • C. Rise Hansen: Hoveriet på Ringsted Kloster 1570-1620 (Landbohistoriske skrifter udgivet af Udvalget for Udgivelse af Kilder til Landbefolkningens Historie. Bind 2; i kommission hos Dansk Videnskabs Forlag. København 1968).
  • Karl Peder Pedersen: Vestfynske fæstebønder. En undersøgelse af de økonomiske og sociale forhold på de vestfynske godser Erholm-Søndergårde i 1700-tallet. (Landbohistorisk Selskab, 1984); ISBN 87-7526-013-1
  • Fridlev Skrubbeltrang: "M. H. Løvenskiolds hoveridagbog 1795-97" (BOL OG BY 7. Landbohistorisk Selskab 1973)
  • Fridlev Skrubbeltrang: Det danske Landbosamfund 1500-1800; Den danske historiske Forening 1978; ISBN 87-87462-09-5

Eksterne henvisninger