Humoralpatologi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Humoralpatologi er en ikkevidenskabelig medicinsk teori som især var meget udbredt i antikken og middelalderen.
Ifølge teorien baserer menneskets sundhed og sygdomme sig på ligevægten eller uligevægten mellem fire elementære væsker (kardinalvæsker) der mentes at gennemtrænge kroppen. Til hver af de fire væsker blev knyttet særlige egenskaber, og de blev associeret med de klassiske fire elementer.
| væske | blod (lat.: sangvis) | gul galde (gr.: kholos) | sort galde (gr.: melas + kholos) | slim (gr.: phlegma) |
| kvaliteter | våd & varm | tør & varm | tør & kold | våd & kold |
| tilhørende temperament | sangvinsk (sorgløs) | kolerisk (opfarende) | melankolsk (trist) | flegmatisk (træg) |
| associeret element | luft | ild | jord | vand |
| associeret årstid | forår | sommer | efterår | vinter |
| associeret smag | sødme | bitterhed | surhed | salt |
| associeret indvold | hjerte | lever | milt | hjerne |
| associeret livsstadie | barndom | ungdom | voksenliv | alderdom |
De fire adjektiver for temperamenterne stammer direkte fra navnene på kardinalvæskerne.
Humoralpatologien og den tilhørende temperamentslære forbindes især med lægen Galenos fra det 2. århundrede.