Hvid Diktam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Diktam ?
Hvid Diktam (Dictamnus albus)Foto: Bernd Haynold
Hvid Diktam (Dictamnus albus)
Foto: Bernd Haynold
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Sapindales (Sæbetræ-ordenen)
Familie: Rutaceae (Rude-familien)
Slægt: Dictamnus (Diktam)
Art: Dictamnus albus

Hvid Diktam (Dictamnus albus) er en staude med en tuedannende, stiv og opret vækst. Stænglerne er runde eller lidt furede i tværsnit, svagt behårede og let blåduggede. Bladene er spredstillede og uligefinnede med helrandede småblade. Begge bladsider er svagt hårede og grågrønne. Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder blomsterne siddende i endestillede klaser. De enkelte blomster er 5-tallige og svagt uregelmæssige med lysviolette eller rosa (sjældent: næsten hvide) kronblade. Frugterne er kapsler med fem rum og hårde frø.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en kraftig, lodret rodstok, som er forlænget i en dybtgående pælerod med kraftige, ligeledes dybt gående siderødder. Fra rodstokken dannes der ganske korte sideskud. Hele rodsystemet er hvidt (deraf det botaniske navn albus = ”hvid”). Blomsterne har en duft, der kan beskrives som en blanding af vanilje og citron. De endnu umodne frugtstande afgiver en blanding af æteriske olier, der kan lugtes på lang afstand. I stille, varmt vejr kan dampene blive så koncentrede omkring planten, at de kan antændes. Det har givet planten tilnavnet ”brændende busk”. Når kapslerne er modne vil udtørring tvinge dem til at åbnes med et lille knald, som slynger frøene op til 5 m væk fra planten.

Størrelse

0,60 x 0,30 m (60 x 30 cm/år)

Hjemsted
Indikatorværdier
Hvid Diktam
L = 7 T = 8 K = 4 F = 3 R = 8 N = 2

Arten er udbredt i Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Korea, Sibirien, Himalaya samt Syd- og Østeuropa. Den foretrækker voksesteder i fuld sol eller let skygge, hvor jorden er porøs og kalkrig, men næringsfattig. I Dyje dalen nær Ciiov i Tjekkiet vokser arten på kalkbjerge med sydhæld, hvor jordlaget er en tynd rendzina, sammen med bl.a. Almindelig Liguster, Almindelig Svalerod, Bakke-Stilkaks, Dun-Eg, Eng-Salvie, Håret Alant, Jord-Star, Kirsebær-Kornel, Opret Galtetand, Pibe-Kvalkved, Seglbladet Hareøre, Virgil-Asters, Vår-Adonis og Ædel-Kortlæbe[1]

Anvendelse

Planten (og sorter af den) anvendes ofte i haverne, hvor den bruges som solitærstaude, i stenbede eller i kalkbunds- og steppebede.


Note
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
    Personlige værktøjer
    Navnerum

    Varianter
    Handlinger
    Navigation
    Deltagelse
    Værktøjer
    Organisation
    Udskriv/eksportér
    Andre sprog