Indkomstskat
Indkomstskat er beskatning af indkomst i modsætning til eksempelvis formueskat og afgifter. Indkomstskat betales ud over af personer også af selskaber (selskabsskat) og andre virksomheder i forhold til deres overskud, og af det løbende afkast i pensionsselskaber (pensionsafkastskat). Det er dog den personlige indkomstskat, der oftest menes, når der tales om indkomstskatter.
Man taler i forbindelse om indkomstskatter også om marginalbeskatning, hvilket defineres som beskatningen af en ekstra indtjening, ofte omtalt som "skatten af den sidst tjente krone".
Personlig indkomstskat i Danmark
I Danmark består den personlige indkomstskat i øjeblikket af en række forskellige elementer. De vigtigste er:
- Arbejdsmarkedsbidrag, ofte kaldet bruttoskat. Den blev indført af SR-regeringen som led i 1994-skattereformen.[1] Arbejdsmarkedsbidraget er på 8 % af al arbejdsindkomst uden noget bundfradrag. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af overførselsindkomster og kapitalindkomst.
- Bundskat, der er på 6,83 % af personlig indkomst (jf. nedenfor) over personfradraget på 42.800 kr. (2014-sats).
- Topskat på 15% af personlig indkomst over 449.100 kr/år (2014-sats). Procenten reduceres, hvis "det skrå skatteloft" på 51,7% er blevet overskredet. Som følge af skattereformen 2012 hæves bundgrænsen for topskat ekstraordinært til 467.000 kr. frem mod 2022.
- Kommuneskat, der dækker den kommunale service. Den gennemsnitlige kommuneskat er 24,90 % (2014).[2]
- Sundhedsbidrag er en erstatning for den tidligere amtsskat og blev indført fra og med 2007. Sundhedsbidraget er på 5,0% (2014-sats). Fra 2013 til 2019 sænkes sundhedsbidraget hvert år med 1 pct.point, samtidig med at bundskatten hæves med 1 pct.point. I 2019 er sundhedsskatten således helt forsvundet.
Tidligere fandtes også en mellemskat, men den blev afskaffet som følge af skattereformen i 2009.
Indkomstgrundlag
De forskellige personlige indkomstskatter beregnes på forskellige grundlag. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes som nævnt i forhold til al arbejdsindkomst. Bundskat og topskat beregnes af såkaldt personlig indkomst, der grundlæggende omfatter arbejdsindkomst, indkomstoverførsler og løbende pensionsudbetalinger efter fratrækning af pensionsindbetalinger, det betalte arbejdsmarkedsbidrag og enten personfradrag (for bundskattens vedkommende) eller topskattefradrag. Der betales endvidere bundskat og topskat af positiv nettokapitalindkomst.
Kommuneskatten og sundhedsbidraget (og også den frivillige kirkeskat) beregnes på baggrund af den såkaldt "skattepligtige indkomst", der er lig den personlige indkomst tillagt kapitalindkomst (som for den gennemsnitlige skatteyder er negativ og derfor består i et rentefradrag), men fratrukket ligningsmæssige fradrag. Ligningsmæssige fradrag er f.eks. kørselsfradrag og udgifter til A-kasse og fagforening m.v. samt beskæftigelsesfradraget, der i 2013 er på 6,95 % af arbejdsindkomsten (dog højst 22.300 kr.). I perioden indtil 2022 hæves dette fradrag gradvis til 10,65 % og loftet til 34.100 kr.[3]
Skatteloft
Endelig har man et skatteloft, der sikrer at den samlede indkomstskat til stat og kommune (dvs. kommuneskat + sundhedsbidrag + bundskat + topskat) ikke er mere end 51,7 % af den personlige indkomst. For positiv nettokapitalindkomst er skatteloftet 43,5 %.[4] Kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag regnes ikke med under skatteloftet. Inklusive arbejdsmarkedsbidrag på 8 % er skatteloftet på 55,56 % (2013-sats) + evt. kirkeskat.
Se også
Referencer
- ^ Skatteministeriet: Kort overblik over skattereformer og -omlægninger fra 1987 til 2009. Hentet 8. september 2013.
- ^ Skatteministeriets hjemmeside: Centrale skattesatser i skattelovgivningen 2008-2013. Hentet 8. september 2013.
- ^ Skatteministeriets hjemmeside: 2012-skattereformen - indfasning af beløbsgrænserne i 2013 til 2022. Hentet 8. september 2013.
- ^ Skråt skatteloft fra 1970 til i dag - historisk oversigt over reglerne. Hentet 8. september 2013.