Inns of Court

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. sep. 2014, 20:30 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
London, Inns of Court

Inns of Court er et advokatsamfund i London bestående af de fire juristkollegier Lincoln's Inn, Gray's Inn, Inner Temple og Middle Temple.

Juristkollegierne sørger for støtte til advokater og studenter ved at tilbyde uddannelsesmuligheder, restaurantfaciliteter, tilgang til fællesrum og parker og diverse tilskud og stipender. En af deres hovedfunktioner er at tildele møderet for domstolene. De har også en rolle i administrationen af disciplinæremner for alvorlige klagemål mod advokater.

Juristkollegierne ligger nær den vestlige grænse til City of London, omkring det kongelige tinghus. Hvert af dem udgør store anlæg med parker, haller, kapeller, biblioteker og kamre for mange hundrede advokater, og dækker flere hektar. Kamrene blev oprindelig brugt som husvære, og også som advokatkontorer, for mange af juristerne, men benyttes i dag, med nogle få undtagelser, kun som kontorlokaler.

Middle Temple og Inner Temple ligger lige øst for grænsen mellem City og Westminster, men er alligevel ikke del af City. De regnes derimod som selvstændige enklaver. Den nærmeste undergrundsstation er Temple.

Gray's Inn og Lincoln's Inn ligger i bydelen Camden, lige ved grænsen med City. De har ikke status som selvstændige enklaver. Den nærmeste undergrundsstation er Chancery Lane.

Eksterne henvisninger