Ionosfære

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 19:51 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60km højde om dagen og ca. i 90km højde om natten. "Noite" er nat og "Dia" er dag.

Ionosfæren er egentlig ikke et lag i atmosfæren, men den del af den, der er mere eller mindre elektrisk ledende – altså har en stor koncentration af positivt ladede atomer (ioner) og negativt ladede frie elektroner. Ionosfærens tilstand skyldes påvirkningen af energirige partikler og stråling fra Solen. Ionosfæren er derfor også meget følsom over for udsving i Solens aktivitet – f.eks. i forbindelse med store soludbrud af partikler.

Ionosfæren strækker sig normalt ned til en højde på ca. 60 km over jordoverfladen og spiller en stor rolle i radiokommunikation her på Jorden, fordi den kan reflektere radiobølger i en varierende mængde af kortbølgebåndet. Ionosfæren påvirker også signaler, der kan trænge gennem dette område – f.eks. signaler fra GPS-navigationssatellitterne.

Ionosfæren kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold.

Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler.

Ionosfæren kan underopdeles i[1][2]:

  • F2-lag (>150 km højde)
  • F1-lag (>150 km)
  • E-lag (95-150 km)
  • D-lag (75-90 km)

Kilder/referencer

  1. ^ The Basics of Radio Wave Propagation. Edwin C. Jones, MD, PhD (AE4TM). Department of Physics and Astronomy, University of Tennessee, Knoxville, TN 37996-1200 Citat: "...Ionosphere: A collection of ionized particles and electrons in the uppermost portion of the earth's atmosphere which is formed by the interaction of the solar wind with the very thin air particles that have escaped the earth's gravity..."
  2. ^ US Navy: Propagation of Waves Se figur 15 og teksten omkring.

Se også

Eksterne henvisninger