Polarlys

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Billede af nordlys (aurora borealis).
Sydlys (aurora australis) som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september, 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden.
Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.
Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra Université Paris-Sud (Orsay) i tidsskriftet Journées de la Science i 2005).
Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske nordpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer).
Polarlys på Jupiter

Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden. Fællesbetegnelsen for sydlys og nordlys er polarlys (aurora polaris).

Partiklerne afbøjes af jordens magnetfelt og spiralerer frem og tilbage mellem jordens magnetiske syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at anslå atmosfærens atomer. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved emission udsender de stråling, bl.a. i form af synligt lys.

Polarlys mekanismer[redigér | redigér wikikode]

Polarlys er et resultat af emissioner af fotoner i jordens øvre atmosfære i omkring 80 km højde, fra ioniserede nitrogen atomer som genindfanger en elektron, og oxygen og nitrogen atomer, der returnerer fra en exciteret tilstand til grundtilstanden. Atomerne ioniseres eller exciteres ved sammenstød med solvindpartikler som kanaliseres ned i atmosfæren langs feltlinjerne fra jordens magnetfelt.

oxygen emissioner
Grøn eller brun-rød afhængigt af energien af de udsendte fotoner.
nitrogen emissioner
Blå eller røde. Blå hvis atomet indfanger en elektron efter at have været ioniseret, rød hvis atomet returnerer fra en exciteret tilstand til grundtilstanden.

Solvinden danner også polarlys på andre planeter med et magnetfelt som Jupiter og Saturn.

Nordlys og nordisk mytologi[redigér | redigér wikikode]

I den nordiske mytologi har nordlys en helt speciel funktion. Aserne byggede et gærde omkring Midgård for at beskytte menneskene mod jætterne. Dette gærde blev som resten af verden bygget af urjætten Ymers døde krop. Gærdet blev bygget af hans øjenvipper og ses af og til langt mod nord som lyse striber på himlen – også kaldet nordlys.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Asgeir Brekke og Alv Egeland: "Nordlys" (Skalks Gæstebog; Wormanium, Højbjerg 1985; ISBN 87-85160-88-1, s. 101-110)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]