Israelit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En israelit er bogstaveligt en søn eller efterkommer af patriarken Jakob, også kaldet Israel i bibelen. Andre navne for israelitter er "israelsønner", og "hebræer". Borgere i den moderne stat Israel kaldes israelere, ikke israelitter.

Ved en israelit menes der almindeligvis et medlem af den generation, der gik ud fra Egypten under Moses` og Arons ledelse. Israelitterne vandrede i Sinai-ørkenen i 40 år, indtil de nåede Det Hellige Land, og Moses døde. Ifølge bibelen var israelitterne opdelt i 12 stammer og talte ca. 600.000 mand foruden kvinder og børn.

Før udgangen fra Egypten var israelitterne kendt som hebræer fra hebraisk ivri, der betyder fra den anden side (af Jordan-floden). Senere blev israelitternes 12 stammer eksileret fra Det Hellige Land og kun to af disse tolv stammmer, nemlig Juda og Levi, har overlevet som jøder. Sidenhen er jøderne vendt tilbage til Det Hellige Land, som i dag kaldes Israel.

Israels tolv stammer[redigér | redigér wikikode]

Landets opdeling i tolv stammer

Israels (Israelitterne) tolv stammer udgøres af

  1. Ruben
  2. Simeon
  3. Levi
  4. Juda
  5. Dan
  6. Naftali
  7. Gad
  8. Aser
  9. Issakar
  10. Zebulon
  11. Josef
  12. Benjamin

Navnene på de tolv stammer svarer til Jakobs tolv sønner.

Sommetider er stammerne Levi og Josef erstattet med Josefs sønner Efraim og Manasse.

Israels tolv stammer   –   [ Separat kort over områderne ]

Stammerne:   Ruben | Simeon | Levi | Juda | Dan | Naftali | Gad | Aser | Issakar | Zebulon | Josef | Benjamin |

Navnene på de tolv stammer svarer til Jakobs tolv sønner.
Sommetider er stammerne Levi og Josef erstattet med Josefs sønner Efraim og Manasse.


Bibel Stub
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Religion