Juda

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Juda er den fjerde af Jakobs tolv sønner og en af Israel tolv stammer. Navnet Juda (Hebraisk: יְהוּדָה) betyder på hebraiske, "lovprise", ligesom det står "Siden blev hun (Lea) frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:"Nu vil jeg prise HERREN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda... (Første Mosebog 29:35). Kongerne David og Salomon tilhører stammen Juda.

Efter delingen af det gamle Israel mellem Juda og Benjamin på den ene side (kongeriget Juda), og Ruben, Issakar, Simeon, Gad, Dan, Naftali, Asher, Zebulon, Manasse og Efraim på den anden side (kongeriget Israel) (Manasse og Efraim er egentlig Josefs sønner, men Jakob adopterede dem som sine børn, så de blev to hele stammer), levitterne var spredt ud over hele Israel, blev stammerne i kongeriget Israel ført bort i eksil af assyrerne, og de forsvandt som de 10 forsvundne stammer, mens Benjamin og Juda blev ført bort senere af babylonerne, de vendte tilbage under Perserrigets grundlægger Kyros den Store, og fra dem stammer de fleste af nutidens jøder (af navnet Juda).


Israels tolv stammer   –   [ Separat kort over områderne ]

Stammerne:   Ruben | Simeon | Levi | Juda | Dan | Naftali | Gad | Aser | Issakar | Zebulon | Josef | Benjamin |

Navnene på de tolv stammer svarer til Jakobs tolv sønner.
Sommetider er stammerne Levi og Josef erstattet med Josefs sønner Efraim og Manasse.


Bibel Stub
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Religion