Jürgen Sparwasser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. maj 2014, 21:53 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Jürgen Sparwasser

Jürgen Sparwasser (født 4. juni 1948) er en tidligere østtysk fodboldspiller.

Sparwasser blev med ét slag verdenskendt, da han den 22. juni 1974 scorede kampens eneste mål, da DDR ved VM sensationelt besejrede værtslandet Vesttyskland i en af fodboldhistoriens mest berømte kampe. Han blev som oftest benyttet som angriber eller særdeles målfarlig midtbanespiller for sin klub 1. FC Magdeburg, hvor han spillede hele karrieren og nåede 271 ligakampe og 112 mål.

På klubniveau vandt Sparwasser tre østtyske mesterskaber, foruden den største triumf: Vinder af Europa Cuppen for pokalvindere 1974 via en 2-0 sejr i finalen mod AC Milan. Han spillede i alt 53 landskampe for DDR, men måtte afslutte karrieren allerede i 1979 som følge af en alvorlig skade.

Han kom atter i overskrifterne i 1988, da han flygtede fra DDR til Vesttyskland. Efter årene som aktiv arbejdede Sparwasser kortvarigt som træner for SV Darmstadt 98 i 2. Bundesliga.

Wikimedia Commons har medier relateret til: