AC Milan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
AC Milan
Klubdetaljer
Fulde navn Associazione Calcio Milan
Kælenavn(e) Rossoneri (Rød-Sorte)
il Diavolo (Djævlen)
Grundlagt 16. december, 1899
Hjemmebane San Siro, Milano
(kapacitet: 82.955)
Formand Italien Silvio Berlusconi
Cheftræner Brasilien Leonardo
Liga  Serie A
Liga 2007–08 Serie A, 3. plads
Hjemmeside http://www.acmilan.com
Spilledragter
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Tredjevalg

AC Milan er en fodboldklub fra Milano i Italien.

AC Milan er en af de klassiske storklubber i Serie A, og har i tidens løb vundet ikke mindre end 17 italienske mesterskaber. Internationalt har AC Milan blandt andet vundet "Europa Cuppen for mesterhold" 3 gange, senest i 1989 og UEFA Champions League 4 gange, heraf senest i 2007. Et af Europas mest prestigefyldte lokalopgør er mellem AC Milan og Milanos anden storklub, Inter FC.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Gre-No-Li perioden

I 1950'erne havde Milan en af sine store perioder, og på den tid dominerede tre svenskere holdet. Det drejer sig om Gunnar Nordahl, Gunnar Gren og Niels Liedholm, der blev kendt som Gre-No-Li. Gren og Liedholm styrede midtbanen, og Nordahl som frontangriber var så målfarlig, at han fortsat er den flittigst scorende spiller i klubben med i alt 210 mål i kun 291 kampe.

[redigér] De flyvende hollændere og "The Fantastic Four"

I nyere tid huskes Milan bedst for perioden i slutningen af 80érne og starten af 1990'erne, da man med de tre hollændere Marco van Basten, Ruud Gullit og Frank Rijkaard i spidsen dominerede europæisk klubfodbold. De blev hurtigt kendt som de "Flyvende Hollændere" og var nogle af de vigtigste brikker i Milans specielle spillestil (zona corta é dinamico) på daværende tidspunkt. Modstanderen måtte gerne have bolden, så længe de bare holdt sig på behørig afstand af straffesparksfeltet med den! Spillestilen gik bl.a. ud på at lægge et højt pres på modstanderen på et lille område, (kort dynamisk zone) og derved stresse boldholderen optimalt.

I det hele taget er holdet fra dengang sagnomspundet. Backkæden bestod af "The Fantastic Four": Paolo Maldini, Franco Baresi, Alessandro Costacurta og Mauro Tassotti. I 2009, er kun en af disse spiller stadig aktive i Milan, nemlig Maldini, der dog stopper karrieren efter sæsonen 08/09. Tassotti blev i karrierens efterår afløst af Christian Panucci på posten som højre back.

Mauro Tassotti er i dag assisterende træner i Milan, som ledes af en anden tidligere legende, Leonardo. Franco Baresi er chef for ungdomsafdelingen.

Netop Franco Baresi er et ikon for Milan. Da han trak sig tilbage fra professionel fodbold, blev hans trøje med nummer seks taget ud af samlingen i Milan. I respekt for den store libero vil ingen spiller nogensinde igen komme til at optræde i nummer 6 for Milan. Det samme ventes at blive tilfældet for Maldinis nummer 3 når han lægger støvlerne på hylden.

Fælles for de fantastiske fire er, at ingen af dem nogensinde har spillet i andre klubber end netop AC Milan.

[redigér] Stadion

Uddybende artikel: San Siro.

Milan har hjemme på det store San Siro. Hjemmebanen, der har plads til 85.000 tilskuere, deles med lokalrivalerne fra Inter og ejes af kommunen i Milano. Stadion vil for Milan fans altid hedde "San Siro" (det oprindelige stadionnavn) og for Inter fans, "Giuseppe Meazza" som det officielt senere blev omdøbt til efter en interspiller.

Stadion har været under ombygning adskillige gange, men sin nuværende udformning fik det op til VM-slutrunden i 1990, hvor det skulle opdateres til at matche tidens krav.

[redigér] Spillere

1 Brasilien Dida (MÅ)
3 Italien Paolo Maldini (FO) Anfører
4 Georgien Kakha Kaladze (FO)
5 Brasilien Emerson (MI)
7 Brasilien Alexandre Pato (AN)
8 Italien Gennaro Gattuso (MI)
9 Italien Filippo Inzaghi (AN)
10 Holland Clarence Seedorf (MI)
11 Italien Marco Borriello (AN)
12 Italien Christian Abbiati (MÅ)
13 Italien Alessandro Nesta (FO)
14 Uruguay Mathías Cardaccio (MI)
15 Italien Gianluca Zambrotta (FO)
16 Australien Željko Kalac (MÅ)
18 Tjekkiet Marek Jankulovski (FO)
19 Italien Giuseppe Favalli (FO)
20 Uruguay Tabaré Viudez (AN)
21 Italien Andrea Pirlo (MI)
23 Italien Massimo Ambrosini (MI) (Vice-kaptajn)
24 Schweiz Philippe Senderos (FO) (lånt fra Arsenal FC)
25 Italien Daniele Bonera (FO)
33 Brasilien Thiago Silva (FO)
36 Italien Matteo Darmian (FO)
32 England David Beckham (MI) (lånt fra Los Angeles Galaxy)
51 Sierra Leone Rodney Strasser (MI)
53 Italien Nicola Pasini (FO)
76 Ukraine Andrij Sjevtjenko (AN)
77 Italien Luca Antonini (FO)
80 Brasilien Ronaldinho (MI)
84 Frankrig Mathieu Flamini (MI)

[redigér] Danske spillere

Thomas Helveg opnåede den kuriositet at skifte fra AC Milan til Inter FC. Altså et skifte imellem to af sportens allerstørste rivaler. Han har således prøvet at optræde for begge sider på San Siro .

[redigér] Berømte spillere

[redigér] Berømte kampe

  • 1994: Milan-Barcelona 4-0, Champions League finale i Athen
  • 2005: Milan-Liverpool 3-3, Champions League finale i Istanbul (Milan tabte i straffesparkkonkurrencen)

I Champions League finalen 2005, så kampen ud til at være vundet af italienerne, efter en dominerende første halvleg, hvor måltavlen viste 3-0 i Milans favør. Modstanderholdet, Liverpool, havde skuffet fælt, hvilket fik flere af deres fans til at forlade stadionet. Det viste sig senere hen at være en mindre god idé. For i anden halvleg lykkedes det for Liverpool, at vende resultatet til 3-3, hvilket fik kampen ud i ekstra spilletid og straffesparkskonkurrence. Liverpools målmand, Jerzy Dudek, brugte en smart taktik - ved at hoppe rundt inde på målstregen, ville skyderen blive forvirret, og dermed ville flere bolde blive brændt. Taktikken var en god idé eftersom, at det var Liverpool, der noget overraskende vandt Champions League 2005.

Milan fik dog revance 2 år senere. I Champions League finalen to år senere, knækkede de endnu engang Liverpool holdet. Denne gang lykkedes det for dem at holde 2-1 resultatet, hvilket gjorde at de kunne kalde sig for Champions League vinderne af 2007.

[redigér] Trofæer

  • 17 x Serie A
  • 5 x Coppa Italia
  • 5 x Italiensk Super Cup
  • 2 x Serie B
  • 3 x Intercontinental Cup
  • 4 x Europæisk Super Cup
3 x europa cup for mesterhold
  • 4 x Champions League
  • 2 x Pokalvindernes Europa Cup
  • 2 x Coppa Latina
  • 1 x Mitropa Cup
  • 1 x Primavera
  • 1 x Coppa Italia Primavera
  • 8 x Torneo Di Viareggio
  • 1 x Mundialito

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

Personlige værktøjer