Jean-François Lyotard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. sep. 2014, 18:30 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
Fil:Jean-Francois Lyotard.

Jean-Francois Lyotard (10. august 192421. april 1998) var en fransk filosof med en emnemæssigt mangesidethed i sit forfatterskab.

Lyotard blev kendt for sine idéer om den postmoderne tilstand som kritik af det modernes videns- og informationssamfund. I analysen om den postmoderne tilstand beskriver Lyotard, hvordan samfundene går ind i en postindustriel tidsalder, mens vores kulturer går ind i en postmoderne. Dette er en overgang indenfor det moderne, som har fundet sted i sidste halvdel af det 20. århundrede. Afgørende for Lyotard er delegitimering af de store moderne fortællinger og et opgør med anskuelsen af historien som én historie under konstant udvikling. De tre ideologier eller "store fortællinger" (som Jean-Francois Lyotard kalder dem) kaldes Forbrugerismen, Frigørelsen og Marxismen.

Forbrugerismen

Den bygger på den forestilling, at mennesket bliver lykkeligt, at dets liv får mening og indhold, når dets materielle, dvs. dets fysisk-biologiske behov bliver opfyldt. Behov som ikke en gang for alle kan opfyldes, men som er i stadig udvikling, frem mod stadig større menneskelig frihed og lykke, i overensstemmelse med de muligheder den teknologiske udvikling skaber for stadig større behovsopfyldelse. Det er i overvejende grad det synspunkt, den -isme, der er styrende for samfundsudviklingen i dag. En ideologi der har sit filosofiske grundlag i 1800-tallets positivisme og sin samfundsmæssige udformning i kapitalismen.

Frigørelsen

Den har sit udgangspunkt i Freuds psyko-analyse, der bygger på den tanke, at menneskets oprindelige, dybe grund, "det ubevidste". der rummer ufattelige muligheder (på godt og ondt) er blevet holdt i en spændetrøje af normerne fra den "gamle orden". Specielt under indflydelse af Freuds elever, Reich og Jung, har den ide fæstnet sig hos mange moderne mennesker, at en frigørelse fra den gamle kulturs normer, og fra en alt for dominerende rationel bevidsthed ville indebære muligheder for en ny meningsfuld menneskelig udfoldelse, en fri udfoldelse af menneskets oprindelige naturlige væsen.

Marxismen

Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen. Grundelementerne i denne økonomiske analyse er udviklet i hovedværket Kapitalen (Das Kapital), som Marx skrev på indtil sin død i 1883. Bind 2 og 3 blev udgivet i Marx' navn af Friedrich Engels.


Eksterne henvisninger

FrankrigSpire
Denne biografi om en franskmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi