Jean-Victor Poncelet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 21:30 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
Jean-Victor Poncelet

Jean-Victor Poncelet (1. juli 1788 i Metz22. december 1867 i Paris) var en fransk officer og matematiker.

Efter at være bleven uddannet paa École polytechnique deltog P. i Napoleon’s Felttog mod Rusland 1812; han blev tagen til Fange og vendte først 1814 tilbage til Frankrig. Efter sin Hjemkomst gjorde han Tjeneste ved Service de construction og som Lærer i Mekanik i Metz, indtil han 1834 flyttede til Paris, hvor han 1838 blev Prof. i Fysik og Mekanik ved Faculté des sciences. 1834 optog Akademiet ham som Medlem. Han var endelig i nogle Aar Chef for École polytechnique, men trak sig tilbage 1852, da han ikke vilde tjene Kejserdømmet, og syslede i Resten af sit Liv med sine Værker. Prix Poncelet, der tildeles den, som i de sidste ti Aar har bidraget mest til den rene og anvendte Matematiks Fremme, er oprettet i H. t. hans Testamente. Mellem de Mænd, der i 19. Aarh. hævede den syntetiske Geometri til dens nuv. Højde, indtager P. en af de første Pladser; fl. af denne Geometris største Ideer opstod allerede hos ham under hans Fangenskab i Rusland. I sit Hovedværk Traité des propriétés projectives (1822) udvikler han Læren om Overførelse af Sætninger fra en Planfigur til dens Projektion, idet han ogsaa medtager visse metriske Egenskaber, og opstiller Omformningen af Figurer ved Homologi i Planet og Rummet, Kontinuitetsprincippet samt Grundtrækkene af de reciprokke Polarfigurers Teori (se Pol); denne sidste fuldføres i Théorie des polaires réciproques, der 1824 indleveredes til Akademiet (trykt 1829 i Crelle’s Journal). Af hans Afh. er en Del samlede i 2. Bd af Udgaven 1865—66 af Traité des propriétés projectives. P. har ogsaa med udmærket Dygtighed anvendt Matematikken paa mekaniske Problemer.

Kilder

Eksterne henvisninger