Jeanne d'Arc

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 18. maj 2015, 00:53 af Dawikibot (diskussion | bidrag) Dawikibot (diskussion | bidrag) (Datomærker tekstkilde-skabeloner)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Glasmaleri viser Jeanne d'Arc i La Rochelle Cathedral.

Jeanne d'Arc også kaldt "Jomfruen fra Orleans" (6. januar 1412 i Domremy i Lorraine i Frankrig30. maj 1431) var en fransk helgeninde og hærfører fra Hundredårskrigens sidste fase. Hun blev brændt på bålet som kætter i Rouen. Hun blev rehabiliteret i 1456 og er en fransk national heltinde. Hun blev kanoniseret (helgenkåret) af den katolske kirke i 1920.

Ingen heroisk kvindeskikkelser i vor historie har gennemgået så meget i en så bemærkelsesværdig tid som Jeanne d'Arc. Hun fødtes i en urolig tid, hvor Hundredeårskrigen havde hærget i godt halvfems år. Hendes hjemland var delt i to fløje: armagnacerne, der ønskede at uddrive englænderne, og burgunderne, der sluttede alliance med dem. Det gjorde det umuligt for Frankrig at sejre. Englændernes utilfredshed med den franske indblanding i kongens udstationerede vasaller førte til heftige kampe om, hvem, der skulle arve den franske trone. På Jeannes tid trådte krigen ind i et nyt kapitel, da England og Frankrig skulle have nye konger: I England var et spædbarn tænkt som tronarving. I Frankrig ventede en usikker dauphin i skikkelse af den senere Karl VII på det næste skridt, der kunne lede ham mod den franske trone. Jeanne d’Arc, der var kommet for at krone sin konge og befri sit folk, endte sit korte liv på kætterbålet; dømt for at iklæde sig mandstøj og for bespottelse af kirken og Gud, som hun mente havde pålagt hende sin mission.

Mandsklædning

Mandsklædningen er et omdiskuteret emne mht. Jeanne d'Arc: En ung kvinde, der i et konservativt middelaldersamfund ifører sig mandsklædning, og ikke nok med det udfører en mands gerninger. Det står helt klart, at Jeanne bar mandsklæder og rustning; ikke blot når hun stod i spidsen for hæren, men også i almindelighed. Denne normafvigelse viser Jeanne d'Arc som en viljefast og målrettet personlighed, der ikke følte sig underlagt, hvad samtiden mente. Derimod fremstår hun urokkeligt fast ved den mission, som hun mente Gud havde påbudt hende og stolede på sine værnehelgener, der havde bedt hende iføre sig mandsklæder. Da Jeannes fremtoning var speciel, er der nedskrevet mange detaljer om hendes dragt. Af øjenvidner og i de mange protokoller, der førtes under hendes retssag. Hun gik i mandsdragt af to lag tøj. Hendes påklædning bestod af mandsstrømper, bukser og en rustning for at blive integreret blandt de soldater, hun fik til rådighed.

Det har også været nødvendigt, for at Jeanne skulle kunne deltage i slagene til hest. Jeanne klippede håret for at kunne passe sin hjelm. Hun påpegede aldrig disse grunde til påklædningen. Dette kan muligvis forklares med, at hun ikke ønskede at sige noget, der senere hen kunne bruges imod hende.

Jeanne d'Arcs retssag

Statue af Jeanne d'Arc på Place des Pyramides i Paris.

Under Jeannes retssag forekom mange fejl.

  • Hun blev fanget i et verdsligt engelsk fængsel i Rouen på trods af at kirkens fanger skulle være i gejstlig forvaring før og under retssagen.
  • Hun blev dømt som kætter, ikke som kriger.
  • Hun blev dømt uden beviser. Gennem denne ufærdige retspleje kommer kirken til at fremstå, som en barske instans, der ville have dømt dem, den sigtede. Da kirken mente, at Jeanne havde forbrudt sig mod den, dykkede den dybt ned i petitesser fra Jeannes barndom, fx da hun legede ved et træ, hun kaldte ”alfe-træet” – hvilket straks bruges som et tidligt tegn på kætteri og afgudsdyrkelse, uden hensyn til, at dansen om dette træ var en lokal tradition.

Hun gør ikke sin sag lettere for sig selv: hun talte med hovmod. Det anså anklagerne som et bevis på, at hun følte sig sikker på det evige liv i Himmelen. Hun prioriterede stemmerne og sine visioner højest og ønskede ikke at samarbejde med kirken. Dommerne tolkede det som om, hun så sig selv som en kættersk lærer.

Populærkultur

Jeanne har været portrætteret på forskellig måde, f.eks. Jeanne d'Arcs lidelse og død fra 1928 instrueret af Carl Th. Dreyer og Jeanne d'Arc, en fransk historisk dramafilm fra 1999, instrueret af Luc Besson.

Eksterne henvisninger

Se også