Jernbrinte modstand
En jernbrinte modstand eller jernbrinte resistor består af en hydrogenfyldt glasrør (ligner en klar glødepære), i hvilken jerntråden er placeret. Denne resistors resistans har en positiv temperaturkoefficient og er derfor en PTC-termistor. Denne resistansopførsel gør den anvendelig til at stabilisere strømmen gennem et kredsløb overfor varierende spændingsændringer.[1] Denne komponent kaldes ofte en "barretter", fordi den ligner en barretter anvendt til at detektere radiosignaler. Den moderne efterfølger til jernbrinte modstanden er en strømkilde.
Virkemåde[redigér | rediger kildetekst]
Når strømmen stiger, stiger trådtemperaturen også. Jo højere temperatur jo højere elektrisk modstand, hvilket modvirker strømstigning. Hydrogengassen beskytter jernet mod oxidation og øger PTC-virkningen, da hydrogenets opløselighed i jern stiger med stigende temperatur, hvilket også øger resistansen.
Anvendelser[redigér | rediger kildetekst]
Jernbrinte modstande blev anvendt i de tidlige elektronrørssystemer i serie med elektronrørets varmetråd, til at stabilisere varmetråden mod flukterende spænding.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Praktikum der Physik von Wilhelm Walcher Page 241
- Regulator, Type 4A1, Museum of Victoria exhibit No: ST 029230
- Paleoelectronics RDH4 Ch 33, Ch 35